HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Data af Regentsens Bygningshistorie

124

nødvendigt. I alle Læseværelser indsattes Ventiler i Skor­ stenene, faste Klæde- og Madskabe anbragtes i de fleste Lejligheder, alle Trappegange bleve afpudsede, malede og forsynede med Gibsdække under Lofterne. 1852 blev der foretaget en Hovedreparation ved Re­ gentsens Uhr, hvortil der var beregnet en Udgift af 105 Rdr. Foruden de almindelige Vedligeholdelsesarbejder blev der i 1853 indsat et manglende Vindue i Rygningens Side ud mod Kjøbmagergade, hvor man i tidligere Tid imod Symetri og ydre Skønhed havde borttaget Vinduet og an ­ bragt to almindelige Fag Vinduer ovenover hinanden, en ny Latrinbygning opførtes i Regentsprovstens Have, som var overladt dertil. Endelig bleve Læseværelserne malede og betrukne. I 1854 blev der bygget et nyt Hus til Rrandredskaber, Materialier, Sand m. m. i Regentsprovstens Have. 1856 blev Regentsbygningen malet udvendig paa Kry­ stalgade-Siden. 1859 bortfaldt Ligbærerkontoret, idet Privilegiet samme Aar overgik til Kommunen. I Aaret 1862 foretoges nogle Hovedforandringer, da Regentskirken blev ledig ved Universitetsbibliothekets Henflytning i den for samme nyopførte Bygning, og de 2 mindre Værelser ved Porten, der tidligere vare brugte til Ligbærerkontor, rømmedes. Efter Forslag af Regentsprov­ sten bleve disse Værelser holdte til Afbenyttelse, naar der ved Hovedreparationer skulde skaffes Plads til et Par Alumner, eller naar ved en udbrudt Smitsot det paagæl­ dende Værelse skulde udluftes og desinficeres og den Syges Contubernal derfor havde maattet fraflytte det for nogen Tid. Det ledige Regentslokale, der havde været benyttet af Universitetets Bibliothek, blev delt i 2 Værelser — en større Sal til Læsestue og en mindre foran til Conversa- tions Stue, og Skillerummet mellem disse to Værelser blev indrettet saaledes, at Salen kunde benyttes i hele sin