HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

144

Observatorium Tusculanum og Pilenborg

første Gang i mit Liv har stjaalet en hel Sommer til mig selv, nemlig til at indrette mig et saadant Observatorium, som jeg i 30 Aar har ønsket cmig. Om jeg har været heldig med det, og hvilket Udbytte jeg har haft, det skal jeg, da jeg ikke kan nu, meddele dig, før Vinteren er til Ende, saa du og dine Ven­ ner kan faa en Mening og dømme derom. Stedet er udenfor Byen, imod Vest, 2 Mil, 63 Tidssekunder fra vort astronomiske Taarn [o: Rundetaarn, som dengang var Observatorium]. Byg­ ningen og Instrumenterne er saadan, som de paa en kort Tid, af nyt og paa min egen Bekostning har kunnet udføres, egnede til Brug. Tre Pendulure, 2 større Instrumenter af Metal, det ene bevægeligt i Meridianen, det andet i første Vertikal, udgør hele det astronomiske Udstyr. Det har altsammen været i Or­ den fra Udgangen af September og rede til Observation, saa- ledes at der nu kun ventes paa klar Himmel, som efter den Aars- tid sjælden findes saa meget som 2 Dage i Træk. — Rømer har hidtil ikke naaet større Resultater, men korrigeret Instrumen­ terne og Urene: I to Retninger har jeg naaet, hvad jeg til­ sigtede, for det første, at Observationerne kan være paalidelige i Kraft af deres egen Troværdighed niere end Observators, ikke saaledes, at der ikke kan komme Fejl, men saaledes, at Fejlene røber sig af selve Observationerne; dernæst, at Obser­ vator . . . har rigelig Tid. Ved det lodrette og det vandret bevægelige Instrument naas alle Stjerner af første og anden Orden, og der er god Iagttagelse af Polarstjernen. — R. har desuden truffet adskillige Indretninger til at værge sig mod Fejl og finde saadanne. Rømer opstiller altsaa her ganske klart sit Observa­ toriums Hovedopgave, at gøre Iagttagelserne saa rene som muligt, at benytte alle Korrektiver og derigennem frem­ skaffe et Materiale, der er saa afklaret og ensartet, at de uundgaaelige Fejl røber sig selv. Gennemses hans A d v e r s a r i a , findes da ogsaa Optegnelser, som naturligt henleder Tanken paa Tuscu­ lanum. Paa Manuskriptets Fol. 14 b findes en Tegning, der fylder hele Foliobladet, øjensynlig et Oprids til et Observatorium. Det er ganske flygtigt, først tegnet med Rødkridt, senere er nogle af Linierne overtegnede med Blæk. Tegningen viser et firsidet Hus med aaben Tag

Made with