HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Observatorium Tusculanum og Pilenborg 147 des om det Tusculanum, som virkelig byggedes, ganske udførlig Oplysning hos P. Horrebow i Basis Astronomiae 1735, S. 139 o. fl., ligesom der paa PI. VIII findes den her gengivne Grundplan1). Bygningen var fuldstændig kva­ dratisk, 17 danske eller rhinske Fod, altsaa omtr. 5/4 m, paa hver Led. Det var sænket lidt ned, saaledes at Gul­ vet har ligget lidt lavere end Jordfladen udenom. Hen­ sigten hermed var ganske nærliggende, at undgaa den stærke Vindpaavirkning, som man kendte saa vel fra Rundetaarn, ligesom ogsaa for stærke Temperatursving- ninger. Sænkningen var dog kun 1 Fod; Horrebow siger nemlig, at Væggene udvendig var 5/4’, indvendig 6/4’ høje. En Del af det søndre Rum var afskildret som en Art Opholdsværelse, med et Ildsted ved den ene Væg, samt en Seng eller Løjbænk. I det uregelmæssigt formede Hovedrum fandtes ved Væggen 4 Ure, samt endelig Instrumenterne, hvis Axe laa 3/4 Fod over Jordfladen, altsaa formentlig 4/4’ over Observatoriets Gulv. Støtterne til Kikkerterne var ikke opmurede, som man kunde have ventet, men bestod af svære Fyrrestolper. Der var kun 3, stillede retvinklet mod hinanden, saaledes at den ene var fælles for begge Instrumenter. Horrebow erkender, at dette ikke var hel­ digt, og nævner ligeledes, at Instrumenternes haandværks- mæssige Udførelse ikke var fuldt tilfredsstillende. Kik­ kerternes Omdrejningstappe var koniske, ikke cylindri­ ske, af Messing, selvfølgelig det hamrede Messing, som har en ganske betydelig Haardhed og Modstandsevne mod Slitage. Til Korrektionen af de uundgaaelige Instru­ mentfejl havde Rømer udtænkt en Række Metoder. Om

l)

Jvf. ogsaa C. F. R. Olufsen, De longitudine speculae Hau-

niensis, 1850, S. 31 o. flg. J. G. Galle, Olai Roemeri Triduum, passim. Ganske upaalidelig er Jac. Badens Kiøbenhavns Universitets Journal, 1793, S. 161, der endogsaa kalder Observatoriet Pilenborg!

Made with