HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Observatorium Tusculanum og Pilenborg

148

selve Instrumenterne staar i øvrigt kun anført, at de til Inddeling af Synsfeltet var forsynede med Traade, 3 ho­ risontale og 7 vertikale, af hvilke sidste de 3 midterste mest brugtes. Den inddelte Cirkel til Meridiankikkerten var 5K Fod i Tværmaal og Kikkertens Længde 5 Fod. Dette Instrument synes at have været det mest benyttede. Paa Tusculanum foretoges nu Observationer fra Ef- teraaret 1704 til Rømers Død 23. September 1710. Der har i disse Aar været stor Virksomhed derude. Rømer selv kom derud saa ofte og saa længe det var ham muligt. Enkeltheder om Samarbejdet mellem ham og Medarbej­ derne kan nu ikke længer oplyses. Kun synes det med Sikkerhed at kunne siges, at Rømer d. 6. Maj 1707 Kl. 4,10 om Morgenen selv betjente Instrumenterne. Dette frem- gaar formentlig af hans Notits og Skitse af Merkurpas- sagen. Just ved Solens Opgang lønnedes han med at se det eneste, der var muligt at se af denne for Samtidens Astronomer overordentlig vigtige Begivenhed: den aller­ sidste Fase af Planetens Vandring over Solskiven. — Trods sin ydre Uanselighed var Observatorium Tusculanum ved at vinde en lignende Berømmelse som forhen Tyge Brahes paa Hveen1). Det lidet af Observationerne, som udover Adversarias Notitser samlet er bevaret, T r i d u u m, hører til Astronomiens klassiske Skrifter. Og Rømer selv har været paa det rene med Værdien af det Arbejde, som her var udført. Da han faa Dage før sin Død gjorde Testamente, traf han kun ganske enkelte særlige Bestem­ melser. Men en af dem var, at hans Observationer skulde overgives til Københavns Universitet. Hans store Sam­ ling af Instrumenter (endnu 1776 kendtes 54) over­ droges af hans Enke samme Aar til Konsistorium, der i sit Møde 13. December 1710 efter Professor Schiwes Vur*) Sml. E. Philipsen: Ole Rømers Liv og Virksomhed, Nordisk

Universitets Tidsskrift V, 1859.