HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

6

En Journalists Genvordigheder

Anordningen gav tilmed Forbudet den videst mulige Form ved at forlange, at hver enkelt Artikel i Journaler og perio­ diske Skrifter — dog ikke i Aviser — skulde fremtræde under særligt Forfatternavn. Naar der ikke blot af Aviser og periodiske Blade, men overhovedet af alle Skrifter paa under 24 Ark forinden Udgivelsen skulde tilstilles Politi­ mesteren et Eksemplar, og denne fik Ret til foreløbig at forbyde Udgivelsen, var Censur vel ikke dermed indført, men der var dog bleven aabnet en Dør paa Klem, ad hvilken Fremtiden skulde vise, den vilde kunne smutte ind. Ved Bestemmelsen om, at en engang dømt Forfatter for Fremtiden skulde være underkastet Censur, var der i hvert Fald gjort et Skaar i det stolte Løfte fra 1790, at »Censuren var (og blev) afskaffet«1). Farligere end alle slige Paabud var dog de Bestem­ melser, der omhandlede Drøftelse og Kritik af Regerin­ gen og dens Handlinger. Ganske vist skulde det ikke være nogen forment »at ytre sin Mening angaaende hvad han troer, der kunde være at forbedre eller rette i Lan­ dets Love, Anordninger og offentlige Indretninger«. Det skulde imidlertid gøres »med Beskedenhed« og »i Æ r­ bødighed«. Under Straf af Fængsel paa Vand og Brød fra 4—14 Dage var det forbudt »at skumle med Bitter­ hed over Regeringen« eller »at indklæde sine Anmærk­ ninger over dens Foranstaltninger i utilbørlige og usøm­ melige Udtrykke«. Dristede en Forfatter sig til »at laste, forhaane eller søge at udbrede Had og Misnøye imod disse Rigers Constitution eller imod Kongens Regiering enten i Almindelighed eller i enkelte Handlinger«, steg Straffen endog til Landsforvisning. Selvfølgelig maa en Presselov til en vis Grad affattes i ubestemte Udtryk. At disse Be­ stemmelser imidlertid i særlig Grad aabnede Muligheden for de videst gaaende Fortolkninger er sikkert, og det ') Edv. Holm: Danmark—Norges Historie 1720— 1814. VI Bd. 1. Del. S. 398.