HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Observatorium Tusculanum og Pilenborg

154

tør Jord, hvor en Bygning meget vel kunde opføres. Paa dette Sted passer Fæstebrevets Ord om »den Plads tvært ofver for (o: lige over for) Gaarden«, og »den Del af Eng­ haven, som med Piler og Træer besat er« særdeles godt, og Beliggenheden svarer ligeledes saa smukt som vel mu­ ligt til Horrebows Ord i »Basis«, § 363, at P i l e n b o r g var bygget ad pagum Vredsløsemagle, altsaa v e d , ikke i

Byen; det var den yderste Bygning mod Øst, uden for den egentlige Landsby, men nær op til denne. Spørgsmaalet var nu, om der paa selve Stedet kunde vindes Bekræftelse af dette gennem Kort og Arkiver vundne Resultat. Enghaven blev ikke forandret ved Ud­ skiftningen. Og dens Grænser er den Dag i Dag som i 1812. Paa dens Grænse ind mod Byen ligger en temmelig stor Skelgrøft. Allerede i 1919 blev det mig meddelt, at man ved for nogle Aar siden at grave denne Skelgrøft havde truffet paa et Par større Sten i Grunden, og at man havde fundet røde Mursten1). De yderste Sten har siden *) Jeg ønsker paa dette Sted at bringe Gaardejer N. L. Nielsen, Vridsløsemagle, en varm Tak for trofast og intelligent Samarbejde i Spørgsmaalet Pilenborg. En Række Oplysninger fra Kirkebøgerne skyldes oprindelig ham, og uden at kende det ovenomtalte Fæstebrev, som er det i Sagen afgørende, havde han allerede tidligere sagt mig. at Pilenborg efter hans Mening vistnok maatte have ligget paa det Sted, hvortil jeg maa henlægge den. Observatoriet, havde han der­ imod tidligere søgt østligere i Sognet, i Nærheden af Stenagergaard.