HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Observatorium Tusculanum og Pilenborg 161 mere end »100 Passus« fra Bartholinernes Landsted. Reg­ nes »Passus« = 5 Fod, skulde Afstanden altsaa være ca. 500 Fod; den bliver over det dobbelte, ca. 1100 Fod — 340 m. Men dette kan ikke være afgørende. Horrebow skrev sine Ord ca. 1735, en rum Tid, mange Aar efter, at han sidste Gang havde været paa Observatoriet. Der kendes i øvrigt en noget usikker stedlig Tradition, som henlægger Tusculanum just i Nærheden af det saa- ledes betegnede Sted. En ældre Mand i Vridsløsemagle erindrer, at der omtrent paa det Sted, hvortil jeg efter det foran fremførte maa henlægge Observatoriet, i hans Ungdom i Jorden var en Del Sten, som var i høj Grad til Hinder for Markarbejdet. Han spurgte sin Fader, hvor disse Sten vel kunde stamme fra, og denne svarede ham da, at der i gamle Dage havde været Stjernekigeri der paa Stedet1) . Stenene stammer dog i Virkeligheden snarere fra et Stenaldersmindesmærke, snarest en Langdysse, Rodys­ sen, der har ligget nær Stedet. Og i øvrigt viser Traditionen sig i høj Grad usikker. Navnlig sammenblandedes hurtigt Pilenborg og Tuscula­ num, saaledes at dette søgtes i selve Vridsløsemagle. Saa- ledes som anført allerede Videnskabernes Selskabs Kort og Badens Universitets Journal, saaledes ogsaa Gliemanns Beskrivelse af Københavns Amt 1821, der tager Skridtet helt ud og meddeler, at Rømers Observatorium hed Tus­ culanum eller Pilenborg! Denne Forveksling er meget forstaaelig. Landstedet eksisterede adskillige Aar længer end Observatoriet. Det var P i l e n b o r g , der havde Tilknytning til Landsbyen, ikke Observatoriet, der kun betød en Rigsdaler om Aaret for Indehaveren af Marken, hvorpaa det laa. Pilenborg var Bartholinernes, Herskabets, Sæde, hvor Rømer var Gæsten, der i nogle faa Aar kom og gik. Mindre forstaaelig er en anden Tradition, at Obser- ') Meddelt af Gaardejer N. L. Nielsen.