HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

162

Observatorium Tusculanum og Pilenborg

vatoriet laa paa en Høj. Sterms Beskrivelse af Køben­ havns Amt, 1836, er vistnok den første, hos hvem dette dukker op: »paa Vridsløsemagle Bys Marker ligger »Ole Rømers Høj«, hvor Rømer havde sit Observatorium, hvoraf der endnu findes Spor«. Traps Beskrivelse af Danmark, 2. Udg. 1872 optager dette, og i 3. Udg. 1898 meddeles, at Højen kaldes »Ole Rømers Høj« eller »Konge­ højen«. Og medens man paa de ældre Generalstabsblade forgæves søger en »Ole Rømers Høj«, dukker Navnet om­ trent samtidig op paa Maalebordsbladet som Betegnelse for den Høj, som ellers kaldes »Kongehøjen«. I Egnen kender man imidlertid ikke andet Navn fra ældre Tid end »Kongehøjen«, og saaledes hed den allerede 1780, som Kortene fra Udskiftningstiden viser det. Nu kunde det vel være muligt at anbringe Observatoriet paa denne Højs noget affladede Top. Der kunde lige være Plads nok d e r­ til, naar man gik helt til Fladens Rand. Men det vilde være en højst ubekvem Beliggenhed, med Væggene lige paa Randen af den høje og stejle Højside; Højen er ca. 6,10—6,80 m høj. Og der findes yderligere hos Horrebow en Bemærkning, som direkte taler imod en saadan Fo r­ modning. Han siger, Atrium § 118, hvor der tales om, at Rømer vilde have Tusculanum just paa Rundetaarns Breddegrad: »Og lettelig ser den, som betragter Observato­ riets Beliggenhed, at just dette har været Aarsagen til at rejse det paa et Sted, for hvilket man hvert Aar i Leje maatte betale Bonden 1 Rigsdaler, endskønt der 200 eller 300, ikke flere, Passus mod Syd laa en lille Høj, som var i høj Grad egnet for Observatoriet, og hvor man kunde have haft det uden denne Udgift«! Skønt Horrebow ogsaa her aabenbart stoler paa sin Hukommelse og fejler baade i Afstand og Retning, kan han vanskelig tænke paa nogen anden Høj end Konge­ højen — hvor Observatoriet altsaa i k k e laa. Der kan saaledes ikke ret vel paa denne Høj rejses noget Mindes