HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

8

En Journalists Genvordigheder

Ikke engang Komedieplakater, Politikammerets ugentlige Lister eller lignende maatte udkomme uden Bogtrykker­ navn1). Samtidig gav man Politimesterens Tilsyn det vi­ deste Spillerum2). Alene Skrifter, trykt i Udlandet paa fremmede Sprog, blev unddraget hans vagtsomme Øje. Med alle andre Publikationer skulde ban føre det skar- peste Tilsyn. Af danske Skrifter, trykt i Udlandet, skulde Boghandlerne tilstille ham det først ankomne Eksemplar. Alle indenlandske Tryk, uanset paa hvilket Sprog de var affattet, var undergivet hans Opsigt. Det samme gjaldt nye Oplag af gamle Skrifter saa vel som Indlæg for Ret­ terne og Ansøgninger til Kongen, naar de blev publiceret ved Trykken. Var en Forfatter bleven dømt og derfor kommet under Censur, blev Tilsynet ikke indskrænket til Skrifter under 24 Ark, men omfattede hans samlede P ro­ duktion. Naar en Skribent i Overensstemmelse med Fo r­ ordningens § 8 havde anført sin Hjemmel, var Politime­ steren ikke alene berettiget til at afæske ham Bevis for Opgivelsens Rigtighed, men kunde, indtil nærmere Op­ lysning eller højere Ordre var indhentet, standse Skrif­ tets Salg. Det skulde ikke engang blive ved disse Bestem­ melser. Skønt Domstolene i de følgende Aar i høj Grad delte Regeringens Synspunkter og altid var tilbøjelige til at fortolke de gældende Lovbestemmelser i Skribenternes Disfavør3), varede det ikke længere end til 1805, inden man ønskede nye Forholdsregler4). Denne Gang blev de særlig rettet mod Datidens Skillingsviser og den perio­ diske Presse. Til Trods for, at den daværende Kancelli- 0 Kancelliskr. til Magistraten Vio 1799. D. Kane. Brev 1799 Nr. 4537. 2) Kancelliskr. til Politimesteren 5/io 1799. Fogtman. 3) Jvnf. min anf. Art. i Tilskueren 1916 II. S. 275. 4) Det lig. D. Kane. 2. Dep. Registr. 18/io 1805 Nr. 1312. med Indl. Schou: Forordninger.