HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

12

En Journalists Genvordigheder

skrækket Befolkningen, at den troede, at Russerne havde gjort Landgang og nu vilde tage Staden i Besiddelse og til lige »hilse lidt paa godt Folks Lomme«, maatte ud med 200 Rdl. Samme Straf tilkendtes Litteratus N. G. Øst for formentlige Fornærmelser mod det københavnske Politi, Teaterdirektionen og en Del Militære. En anden Litterat Georg Henrik Lund fik Fængsel paa Vand og Brød i 4 Dage for nogle Udtalelser i et Skrift, »Gode Borgeres ædle Handlinger i Anledning af Ildebranden den o. Juni 1795«, medens Student Kofod maatte bøde 500 Rdl. for under Polemiken i Anledning af den Heibergske Sag at have fornærmet Generalfiskalen. Den bekendte Litterat Kancelliraad Hans Holm maatte rømme Land og Rige, medens selve Baggesen kom i Ulejlighed for et Epigram i Charis for 1800. Bogtrykker Holms Enke maatte bøde 100 Rdl. for et Skrift »Present til det danske Kancelli«, medens Litteratus Øst, som havde ladet falbyde Teater­ programmer, der hverken var forsynet med Forfatter­ eller Bogtrykkernavn, paany fik en Bøde. Samme Forfat­ ters Uforsigtighed i »Moralsk politisk dramatisk literarisk Journal« at have indført et formentlig fornærmeligt Epi- thet om en af de henfarne danske Konger, slap kun for videre Tiltale ved en kongelig Resolution, som udtalte den allerhøjeste Foragt for slige Ytringer. Saa heldigt gik det ikke Forfatteren P. N. Skovgaard, som blev an ­ klaget for i sin Bornholms Beskrivelse at have fornærmet en afdød Konge og for denne Forseelse maatte vandre 14 Dage i Fængsel paa Vand og Brød og betale en Bøde paa 50 Rdl. Særlig haard t synes det, at en norsk Bondemand, Anders Andersen Grøndalen, som havde udgivet et »Sen­ debrev til alle Europas Atheister, Deister og Fantaci- ralister«, hvori han revsede Tidens Vantro, men tillige klagede over, at Kongen havde tilladt en altfor vidtstrakt Skrivefrihed, for sine Udtryk blev dømt til at sidde paa Vand og Brød i 4 Dage.

Made with