HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

15

En Journalists Genvordigheder

struktioner1). Da Forfatteren var bortrejst, maatte Sei- delin atter holde for. Fra Myndighedernes Side blev der lagt ham alle Hindringer i Vejen. Paa sin Ansøgning om Benificium paupertatis fik han Afslag. Det samme skete med hans Anmodning om Adgang til forskellige Rappor­ ter, der formentlig vilde godtgøre Kritikens Berettigelse. Vidner, han indstævnede, rejste bort, andre nægtede at vide Besked. Resultatet blev en Hof- og Stadsretsdom den 2 . Februar 1801, som tilkendte ham en Bøde paa 50 Rdl. Aaret efter, den 9. August 1802, fik han en lig­ nende Straf for i P o l i t i v e n n e n (1801 Nr. 185) at have beskyldt Postmesteren i Aarøsund for i Afgift af Færgen til Assens at have forlangt og oppebaaret mere, end Taksten tillod. Endnu samme Aar, den 20 . Decbr., fik han, ligeledes ved Hof- og Stadsretten, en Bøde paa 100 Rd. for i samme Blad (1801 Nr. 193) under Titel »Et Spørgsmaal til Bedste for dem, som torve Tørv eller Brænde«, at have anklaget Passagebetjentene ved Stadens Porte for efter gammel Sædvane af hvert Læs Tørv og Brænde, som indførtes i Byen, at have krævet 6 Stk. Tørv og eet Stk. Brænde2). Den 17. Oktober 1803 fik han ende­ lig en ny Bøde, denne Gang paa 50 Rdl., for i Omtalen af et Ulykkestilfælde eller en Forbrydelse at have beskyldt et Par Læger for Skødesløshed. Allerede Bøderne og Sagsomkostningerne kunde være vanskelige nok at udrede for en Mand, som ikke spandt Guld ved sin Virksomhed. Tit og mange Gange klager Seidelin, at kun de store Omkostninger har afholdt ham fra Appellen til Højesteret. Endnu farligere var dog Dom­ menes indirekte Virkninger. Allerede efter Afgørelsen af Hohlenbergs Sagsanlæg lod Politimesteren ham vide, at han ifølge Trykkefrihedsanordningens § 20 var bleven sat *) Om denne Sag se Læsendes Aarbog 1801 S. 85 ff. Jvf. D. Kane. 2. Dep. Breve 18/io 1800 Nr. 1988 og s/i 1801 Nr. 16. 2) Om denne Sag se D. Kane. 2. Dep. Brev 23/i2 1802 Nr. 2919.