HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

En Journalists Genvordigheder

17

ulykkeliggiøres, hvilkes Forsorg i Særdeleshed er anbe­ falet Politiet«. Forgæves søgte Seidelin gennem en direkte Henven­ delse til Kancellipræsident Kaas at formilde Regeringen. Hans Skrivelse, paa en Gang oplysende for Tidens Stil og karakteristisk for dens Forfatter, fortjener at kendes i sin Helhed. Den havde følgende Ordlyd: Højvelbaarne Hr. Kammerherre! Jeg havde ønsket atter igaar at have Audients hos D. H. Men Deres Tid er kostbar. Jeg troede mere beskedent at skrive, da et Brev kan læses i et ledigere Øjeblik. Efter D. Højvelb. mundtlige T ilsagn havde jeg ikke troet, at nogen videre Undersøgelse af Dagens Redaction var fore­ taget. Dette er im idlertid skeet, og Resultatet vil paa denne Tid være indkommet fra Politiretten. Jeg nægter ikke, at dette sidste Skridt af Kanselliet jo har krænket mig meget, ikke fordi m in Fremgangsmaade jo taaler Lyset, men fordi dette Skridt maae kunne frem stille mig for m ine Medborgere som den Mand, der ikke har, hvad en­ hver god Mand bør have: præsumptionem pro se donec pro- betur contrarium , der altsaa af det højeste Justitskollegium ansees som en ond Mand, den man blot fattes et Bevis imod for at søndertræde. Og dersom jeg ikke havde mundtlig erfaret D. H.s Tanker, maatte jeg selv troet det samme. Men denne D. H.s Godhed for mig, tillad mig ikke blot at skylde den til Deres fordom sfrie og liberale Tænkemaade; til­ lad mig for et Øjeblik at tildrage mig og m in Vandel Deres Opmærksomhed! Uden nogentid at have nydt nogen Hjelp af Staten, har jeg stræbt, i m in Opvæxt som Sømand, og siden som Stude­ rende, at danne mig til dens Tjeneste. Deels som Husinforma­ tor, deels som Manuduktør tilbragte jeg i Kbhvn. og i Vest­ indien m ine Ungdomsaar. Af Prinsip søgte jeg intet Embede. Næringsborgerens usubordinerede Stilling behagede mig mere. Som Litterat troede jeg ved at sætte en liden Arv i et Bogtryk­ keri at kunne gavne mig selv og Litteraturen. Men Uheld mødte mig i Hobetal. For at have trykket et Skrivt for den fraværende M. C. Brun, og uagtet der da ikke existerede nogen Lov imod at trykke for en Fraværende, blev jeg dømt i en for