HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

En Journalists Genvordigheder

18

m in Formue ruinerende Pengemulkt. Ved Flid og Tarvelighed udholdt jeg dette Stød. Kbhvn. var uden Skrivtstøberi; nogle Mænd af Indflydelse raadede mig at anlægge et og understøt­ tede m in Ansøgning om et kongeligt Laan. Jeg fik det, rejste til Frankerig efter Instrumenter og Folk, indsaae, at jeg havde laant for faa Penge, søgte om flere og fik Afslag. To andre Skrivtstøberier opstode ved Siden af mit og kvalte det. Jeg har omtrent tilbagebetalt Kongen 1/ 4 af Laanet og skal sikkert afbetale det øvrige af dette ulykkelige Laan, som jeg ønskede aldrig at have faaet. Trykkeforordningen udkom , Nazionens Læselyst for­ svandt, og al min Lyst til at gavne som Skribent og som Bog­ trykker ophørte; men for at ernære en Fam ilie, for ikke at b e­ drage m ine Kreditorer, maatte jeg vedblive. Jeg havde alt dengang i to Aar skrevet Politivennen for at stifte Nytte; men jeg blev m iskjendt, bagtalt, forfulgt af alle dem, der troede sig saarede, fordi man angreb Misbrug, de kunde have rettet. Jeg skrev senere Dagen for at forøge mine Landsmænds H jemmekjendskab og for at spare Landet endeel Penges Udgivt til fremmede Blade. Men selv her var m in Lykke tynd; kun for Kbhvn. maae jeg skrive; B ideposten maae ingen Dag medtage; og beder jeg Gen. Postam tet om at faae russiske Tidender med R ideposten, da afslaaes det. Selv vore egne slevigske og holstenske Blade nægtes mig at faae med Rideposten. Uhæld tør jeg idetm indste kalde slige Afslag uden at fornærme nogen. Jeg har været dømt flere end engang for Forseelse mod Trykkeloven, men a l d r i g f o r a t h a v e s k r e v e t n o ­ g e t i m o d R e g j e r i n g e n . Først kom jeg under Censur, fordi en Marki Ducrest havde ladet en fransk mathematisk Bog trykke hos mig, hvori Hohlenberg siden, da Forfatteren var rejst herfra, fandt noget anstødeligt. Regjeringen fandt selv denne Censur ubillig og fritog mig fra den. Siden døm tes jeg, fordi jeg havde tillagt en Portbetjent en Forseelse, skjøndt jeg strax havde tilbagekaldet det som en Fejltagelse. Tredie Gang, fordi jeg, uvidende om et Gottorpsk Patents T ilværelse, havde fundet urigtigt, at Aarøsunds Postfører tog højere B eta­ ling af dem, der fra Fyen gaar over Lille Belt, end de give, der fra Holsten gaar til Fyen. Fejl ere altid Fejl; men skjøndt Retten maatte tinde m ig skyldig, vilde B illighed dog tale til min Undskyldning, da blot U forsigtighed var Oprindelsen til Handlingerne, og Hensigten um iskjendelig var at gavne.