HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

En Journalists Genvordigheder

20

bruar 1805 — blev han ganske vist frikendt. Højesteret, som i alle slige Sager dømte haardere end Hof- og Stads­ retten, saa derimod strengere paa den begaaede Forseelse1). Selv om adskillige af Højesterets Medlemmer var tilbøje­ lige til Skaansel, fulgte Flertallet Chr. Colbjørnsen, der var bleven Justitiarius og stadig holdt fast ved de samme Principer og Anskuelser, der havde ledet hans Virksom­ hed som Generalprokurør. Der var ingen Anledning, fandt han, til at vise Seidelin den fjerneste Mildhed; der fandtes ikke nogen mere umoralsk Handling end den at »illudere en Lov«. Ved Dom af 8 . Maj 1805 blev Seidelin dømt til at have sit Bogtrykkerprivilegium forbrudt. Selv om han ikke derfor blev nødt til at standse sin Virksom­ hed som Bladudgiver, betød det selvsagt et stort økono­ misk Tab, at hans Bogtrykkeri maatte ophøre, og at han for Fremtiden — for at holde sine Blade i Gang — var henvist til Byens øvrige Bogtrykkere og af Forholdene tvunget til at finde sig i deres ofte opskruede Priser2). II. Til Begeringens mistænksomme Frygt og Uvilje over­ for Pressens og Litteraturens Mænd kom efterhaanden som et nyt og meget virksomt Moment, at den stadig havde Ubehageligheder med de fremmede Gesandter, som med pligtmæssig Iver vaagede over, at der intet fremkom, som kunde være deres Overordnede ubehageligt. Uden- rigsdepartementet kunde nok ved Lejlighed benytte Pres­ sens Hjælp, men nærede dog navnlig en bestandig Frygt for, at dens Udtalelser skulde blive opfattet som indirekte Udtryk for Regeringens Anskuelser, og var derfor altid paa Forhaand tilbøjelig til at give Klagerne Bet og paa *) Højesterets Voteringsprot. 8/s 1805.

2)

Se Ansøgning fra Seidelin 8/i 1811. Indl. til D. Kane. 2. Dep.

Registr. *A 1811 Nr. 451.