HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

24

En Journalists Genvordigheder

franske M o n i t ø r formentlig skyldtes »en næsvig og narrisk Hamborger«1). III. I Danske Kancelli havde Stemningen i nogen Tid væ­ ret Pressen forholdsvis gunstig. Den stærke Ophidselse, som havde ledsaget Udstedelsen af Presseanordningen af 27. September 1799, var efterhaanden veget Pladsen for en Erkendelse af, at Skribenterne nok kunde begaa Ubesin­ digheder, men i Virkeligheden bøjede sig lydigt for Rege­ ringen og dens Love. Et Einbedsskifte havde ogsaa øvet sin Virkning. Som Kancellipræsident var Chr. Brandt den 19. Oktober 1799 bleven efterfulgt af den tidligere norske Stiftamtmand, senere Førstedeputeret i General­ toldkammeret, Fredrik Moltke. Ikke alene viste denne Mand gennem sit Forhold til Johannes Ewald, at han havde Sans og Interesse for Aandslivet og dets Mænd; i hele sin Støbning var han friere og mindre bureaukratisk end sin Forgænger. Hans spændte Forhold til Chr. Col- bjørnsen har sikkert ogsaa bidraget til at kølne hans Begejstring for en Lovgivning, som fortrinsvis var Gene- ralprokurørens Værk. Ved Nytaarstid 1804 indtraadte imidlertid et nyt Embedsskifte. Den latente Bitterhed mellem Kollegiets to mest fremstaaende Ledere hidførte omsider en Konflikt, som nødvendiggjorde en Forandring. Colbjørnsen afløstes som Generalprokurør af Chr. Cold og gik over i Stillingen som Justitiarius i Højesteret, me­ dens Fredrik Moltke, som blev udnævnt til Præsident i Generaltoldkammeret, efterfulgtes af F. J. Knas, tidligere norsk Stiftamtmand og Justitiarius i Højesteret. Den nye Præsident var neppe i særlig Grad tilbøjelig til at forfølge Skribenterne, men han var god Bureaukrat og derfor ube­ hagelig berørt ved enhver Ubehagelighed, som forstyrrede hans Cirkler. Han var langtfra uden Dygtighed, men ') Ud. Dep. Alm. Korr. S. Litt. L. Litteraria. II. 1800—09.