HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

30

En Journalists Genvordigheder

frit kunde siige mig Fornærmelser, kan ieg ikke antage; Forordningen af 5te Julii 1793 dens 18de § beskytter mig i al Fald herimod«1). Af Skrivelsens Tone og hele Ind­ hold fremgik det tydeligt nok, at Politimesteren følte sig forfulgt af Kancelliet og nødt til at stille Sagen paa Spidsen. Han sluttede derfor ogsaa sin Erklæring med at udtale Formodningen om, »at en Adskillelse ønskes«, og sin Beredvillighed til i saa Fald at lade Sagen forelæg­ ges Kongen eller — om Kollegiet skulde foretrække det — at lade den paakende ved Domstolene. Selvfølgelig var der for Kancelliet kun et at gøre: at imødekomme den krænkede Politimester. Striden mellem de to Myndigheder var efterhaanden naaet en saadan Bit­ terhed, at kun en højere Instans var i Stand til at træffe en Afgørelse. Som rimeligt var, tilfaldt det Kancellipræ­ sident Kaas i en længere Redegørelse at forelægge den for Kronprinsen2). Kancellipræsidenten løste Opgaven med megen Be­ hændighed. Sikkert med Rette antydede han, at Politi­ mesteren i sit stille Sind ærgrede sig over at have ladet en flagrant juridisk Brøler passere, og at det derfor nok var mere »Bevidstheden om denne sin Brøde og hans Selvfølelse at have fortient en Irettesættelse, der opbragte ham mod Cancelliet, end den Benævnelse af f a l s k t , der gives det ommeldte Avertissement«. Allerede derved var Politimesteren i al Stilfærdighed flyttet over paa An­ klagebænken. Gennem et tilsyneladende Forsvar for hans Optræden — at Loven straffer Forfatteren og ikke Censor for en Meddelelse, som »explicite befindes lovstridig« — var det formentlig urimelige i hans Overfald paa Kancel­ liet bleven yderligere understreget. Med nøje og gammelt 9 Bestemmelse om Politimesterens Værdighed og Myndighed i Forordning om en forbedret Politiordning i København. 2) Skr. fra Kaas til Kronprinsen I0/s 1806. Indl. til D. Kane. 2. Dep. Brev 1805 Nr. 2847.