HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

En Journalists Genvordigheder

35

Hielp ved samme. løvrigt maa De være forsikkret om, at Jeg paaskiønner Deres Embedsflid og Duelighed«. Nu slog Kancelliet fuldstændig om. Da det indgav officiel Forestilling om Sagen1), havde det opdaget, at Politimesteren, saalænge han beklædte sit Embede og skulde gøre Gavn i det, ikke maatte udsættes for nogen offentlig Ydmygelse. Selv over for Seidelin var man bleven tilbøjelig til at fare med Skaansel. Præsident Kaas var nu i Stand til at betragte hans Forseelse som en blot Ubesindighed. Tilmed viste det sig, at forskellige af de udenlandske Gesandter, først og fremmest den rus­ siske, var tilbøjelige til at gaa i Forbøn for den uheldige Bladudgiver. Samtidig gjorde Udenrigsdepartementet sit til at lette Tilbagetoget. Naar det for Fremtiden blev fore­ bygget, at lignende Artikler kunde fremkomme — erklæ­ rede det2) — havde det intet at indvende imod, at den of­ fentlige Aktion blev frafaldet. Saa langt vilde Kronprin­ sen dog ikke strække sig. Retten bør have sin Gænge, ud­ talte han3), blandt andet for at »forpurre Hans Svenske Majestæts værdige Maade at lade indrykke det i vore of­ fentlige Tidender, han enten ei drister sig til, eller det, han ei troer at kan vorde bekjendt nok ved at staae i hans Tidender«. Til Seidelin tog han intet videre Hensyn, men mente dog, at man altid vilde være i Stand til at for­ milde en eventuel Straffedom. Da Rettens Afgørelse faldt, følte man dog ingen An­ ledning til at indfri dette Løfte. Skønt Seidelin ved Hof- og Stadsretsdom den 13. December 1806 var sluppen med en Bøde paa 300 Rdl., blev Sagen appelleret til Højesteret og af denne Domstol den 14. Januar 1807 vurderet til Fængsel paa Vand og Brød i 14 Dage. Endnu en Gang opstod der en Konflikt.

') D. Kane. 2. Dep. Forest. 10/io 1896, Res. 10/io 2) Skr. fra Ud. Dep. til D. Kane. 14/io 1806. 3) Brev fra Kronprinsen til Kaas 7/io 1806.

3*