HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

38

En Journalists Genvordigheder

som Kronprinsen bestemte, at der intet videre skulde foretages. /Alligevel var han ikke tilfreds. Selv 0111 han person­ lig var sluppen helskindet ud af sine Konflikter med de forskellige Kollegier, var Retssagen mod Seidelin stadig gaaet sin Gang. I sin hypokondre og bitre Sindsstemning følte han det som en Forsmædelse og havde Fornemmel­ sen af ved at have undladet Indskriden at bære Skylden for Redaktørens Forseelse. Seidelin — skrev han1) — »er en Fusentast, men ikke ond. Jeg har mange Beviser for hans gode Villie for Regieringen og det Offentlige«. Ogsaa hans egen Stilling blev umuliggjort. At Sagen var bleven paadømt ved Hof- og Stadsretten var slemt; værre dog, at den derefter var bleven appelleret til Højesteret. »Hvordan det end gaaer, er ieg compromitteret, og det skulde inderlig krænke mig, om nogen formedelst min Oversigt skulde blive ulykkelig. Deres Kongelige Højhed! Jeg beder sieldent, næsten aldrig, 0111 noget, opfyld min Begiering, hvorpaa min Rolighed, min Ære, saameget be­ roer«. At det under disse Forhold maatte gøre et sønder­ knusende Indtryk paa Haagen, da Højesteret den 14. J a ­ nuar dømte Seidelin til Fængsel, ligger lige for. I sin op­ hidsede Sindsstemning følte han det, som om alle Myn­ digheder havde sammensvoret sig om at gøre hans Stil­ ling uholdbar og besluttede at tage sin Afsked. Hans Skrivelse til Kronprinsen, affattet Dagen efter Højesteretsdommen, vidner om hans Sindsstemning2) . Hele det foregaaende Aars Lidelser og Vanskeligheder taarner sig op for ham. Af det Danske Kancelli — skri­ ver han — er jeg bleven »anseet for en Skive, man best kunne skyde til Maals efter. . .. F ra andre Offentligheders Side har man ikke taget i Betænkning at foreslaae mig til

*) Anf. Skr. fra Haagen til Kronprinsen 8/i 1807. 2) Arkiv. Indk. Sager til Mem. Prot. I. 1807 Nr. 203.

Skr. fra Haagen til Kronprinsen ,5/i 1807. Kronprins Frederiks