HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

En forglemt Grav 55 Formand, er meget stort; utallige Smaaskrifter skyldes ham, der ved Siden af sit Arbejde for de fattige ogsaa fik Tid til at beskæftige sig med saa uensartede Opgaver som Kunst, Musik, Husflid, Gymnastik, Skolevæsen og Medi­ cinalvæsen m. m. m.; men som hans Hovedværk tør vel nævnes Tidsskriftet »Penia«, som han udgav fra 1806 til sin Død, og hvori der skal findes uvurderlige Bidrag til Københavns Fattigvæsens Historie. Karakteristisk for ham er Udtalelsen: »At a r b e j ­ d e f o r d e f a t t i g e b ø r e f t e r m i n O v e r b e ­ v i s n i n g i k k e b e t a l e s . « , en Regel, han gennem­ førte for sit eget Vedkommende. Da der saaledes i 1809 blev tilstaaet ham et Gratiale paa 1000 Rdl. for hans Virksomhed som Sekretær i en Kommission under F a t­ tigvæsenet, skænkede han dette Beløb til Oprettelsen af en Undervisningsanstalt for Døtre af Embedsmænd, og han skriver et andet Sted: »De Summer, jeg aarlig har forstrakt til Betjente under Fattigvæsenet, til Husarme o. s. v., er ikke ubetydelige. Mit Tab ved, hvad deraf ikke kom tilbage, var i Forhold til min Gage ikke lidet. Hvad der skyldes mig efter Optegnelser, der maatte ligge efter mig, maa hverken kræves eller bekendtgøres.« Den Hjælp, han saaledes af sin Gage aarlig udbetalte til fat­ tige, skal have beløbet sig til 4—500 Rdl. Han slutter sin Selvbiografi med disse Ord: »Det velgørende Slør, som dækker Fremtiden, for­ byder mig at ane, hvorlænge jeg endnu her i Verden skal kunne virke. Men skulde Omstændigheder, som ikke kunne forudses, formindske min Virksomhed, denne Menneskets medfødte skønne Gave, intet skal dog kunne svække min Higen efter, en Gang imellem de mig saa kære fattige, paa en simpel Gravsten, af Penia at kunne fortjene følgende Linier til Indskrift: Peniæ Forfatter: Hans Liv var Daad!«