HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5
En forglemt Grav 59 Niels Henrich Gude, frem til Graven og holdt Sørgetalen, der senere blev tryk t og knyttet til Bårens Biografi. Det hedder deri: »Hvi have vel og saamange af Fædrelandets Ædle i disse Øjeblikke betraadt denne ellers saa ube mærkede Gravmark, hvor ingen kostbare Mindestøtter knejser, ingen Kunstnerhaand indgravede det gyldne Bog stav i det hvide Marmor? uden fordi de jordiske Levnin ger af en af Fædrelandets Ædleste bares hid — og hans taknemmelige Medborgere paaskønnede hans Menneske- og Borgerværd, følte hellig Trang til at ledsage ham til sit Hvilested, hvor det endog fandtes«. Videre skildrede han Johan Hendrich Bårens’s sjeldne Værd som Menne ske, Statsborger og Fædrelandsven og sluttede sin lange Tale med: »Saa glæde da du Alfader! ham i din Himmel- boe; at, som lians Liv var Daad, hans Løn maa vorde Salighed!« Efter Talen blev endnu en Sang afsungen af Børnene. I »Dagen«, Nr. 162 af 9. Juli, takkede Enken med føl gende Ord: »Den Agtelse, som af en saa talrig Forsam ling er værdiget m in salig Mand, Etatsraad Bårens Jordefærd, har saare meget rørt mit blødende Hjerte. Ord kunne ikke tolke mine inderlige Følelser, modtager derfor mit rørte Hjertes Tak. — A. K. Bå rens.« Men derefter drages der ligesom et Glemselens Slør hen over baade Bårens og hans Grav. End ikke hans beskedne Ønske om en simpel Gravsten med en kort Ind skrift blev foreløbig opfyldt. Vel blev Graven et Par Gange gjort i Stand paa Heiberg's Foranledning, men da Kirkegaarden hverken havde Port eller andet Lukke, blev Graven idelig nedtraadt, og Ukrudtet fra det øvrige Vild nis voksede ogsaa ind over denne Grav. Først et Aar efter drager Heiberg Spørgsmaalet frem i »Penia« Nr. 9 og meddeler, at han »til taknemlig Erindring om hans tabte Ven og Velgører, paa egen Be-
Made with FlippingBook