HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

En forglemt Grav 59 Niels Henrich Gude, frem til Graven og holdt Sørgetalen, der senere blev tryk t og knyttet til Bårens Biografi. Det hedder deri: »Hvi have vel og saamange af Fædrelandets Ædle i disse Øjeblikke betraadt denne ellers saa ube­ mærkede Gravmark, hvor ingen kostbare Mindestøtter knejser, ingen Kunstnerhaand indgravede det gyldne Bog­ stav i det hvide Marmor? uden fordi de jordiske Levnin­ ger af en af Fædrelandets Ædleste bares hid — og hans taknemmelige Medborgere paaskønnede hans Menneske- og Borgerværd, følte hellig Trang til at ledsage ham til sit Hvilested, hvor det endog fandtes«. Videre skildrede han Johan Hendrich Bårens’s sjeldne Værd som Menne­ ske, Statsborger og Fædrelandsven og sluttede sin lange Tale med: »Saa glæde da du Alfader! ham i din Himmel- boe; at, som lians Liv var Daad, hans Løn maa vorde Salighed!« Efter Talen blev endnu en Sang afsungen af Børnene. I »Dagen«, Nr. 162 af 9. Juli, takkede Enken med føl­ gende Ord: »Den Agtelse, som af en saa talrig Forsam ling er værdiget m in salig Mand, Etatsraad Bårens Jordefærd, har saare meget rørt mit blødende Hjerte. Ord kunne ikke tolke mine inderlige Følelser, modtager derfor mit rørte Hjertes Tak. — A. K. Bå­ rens.« Men derefter drages der ligesom et Glemselens Slør hen over baade Bårens og hans Grav. End ikke hans beskedne Ønske om en simpel Gravsten med en kort Ind ­ skrift blev foreløbig opfyldt. Vel blev Graven et Par Gange gjort i Stand paa Heiberg's Foranledning, men da Kirkegaarden hverken havde Port eller andet Lukke, blev Graven idelig nedtraadt, og Ukrudtet fra det øvrige Vild­ nis voksede ogsaa ind over denne Grav. Først et Aar efter drager Heiberg Spørgsmaalet frem i »Penia« Nr. 9 og meddeler, at han »til taknemlig Erindring om hans tabte Ven og Velgører, paa egen Be-