HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

P. Købke

71

Christen Købke, og at han havde taget Arv efter sine For- ældre, selvom han mistede sin Fader i sit syvende og sin Moder i sit ottende Aar. De smaa Billeder af hans Fader, der hang paa hans Væg, var for ham ikke blot Familie­ erindringer, men ogsaa en Kilde til daglig Kunstglæde. Slægtens kunstneriske Kultur fæstnedes ogsaa ved andre Slægtskabsforbindelser. Flans Moster var gift med Medaillør F. C. Krohn, der jo ikke blot var udøvende Kunstner, men ogsaa Samler og Kender af antik Smaa- kunst og af Raderinger. Hans næsten jævnaldrende Fæt­ ter var Maleren Pietro Krohn, Kunstindustrimuseets første Direktør, og endnu paa hans ældre Dage knyttede Slægt­ skabet og den fælles Kunstglæde Forbindelse mellem ham og hans Fættersøn Mario Krohn, den fint kultiverede og alt for tidligt bortkaldte Kunsthistoriker. Gennem det Krohnske Hjem kom Købke til at kende mange Kunstnere, men af størst Betydning for ham var vel nok hans Venskab med Julius Lange. Og han selv blev, paa sin beskedne Vis, Forfatter. Han skrev meget populære, men forstandige og nyttige Smaabøger om danske Kirkebygninger, 0111 Runerne i Norden, om Ros­ kilde Domkirke, om Guldhornene, 0111 Orkhon Indskrif­ terne og om Raadhuset, Arbejder, af hvilke især de først­ nævnte utvivlsomt har gjort megen Nytte. Mere et Første- haandsarbejde var »Vor Frelsers Kirke«, som han sammen med Raadstuearkivar O. Nielsen udarbejdede for Magi­ straten, men ifølge Emnets Art kan Teksten ikke være per­ sonligt præget. Saavidt mig bekendt, er der kun et eneste Sted, hvor Købke taler paa egne Vegne, i hans Forord til Udgaven af Julius Langes »Menneskefiguren i Kunstens Historie«. Saare beskedent karakteriserer han her sin for­ tjenstfulde Udgivervirksomhed, som han havde paataget sig efter sin afdøde Vens udtrykkelige Ønske, og som se- nére fortsattes med Udgaven af Julius Langes Breve. Utvivlsomt er det paa Grund af Købkes Beskeden