HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

79

Blegdamsskolens ældste Historie

har deres Del af Æren for Skolens Tilblivelse, kan der næppe være Tvivl om. Da Blegdamsskolen kom i Gang, havde den en lille Kapital paa 500 Rdl., som var kommen tilveje dels ved en testamentarisk Gave fra en Iver Jensen Kirchegaard, dels ved en Mulkt, som Magistraten i 1763 idømte en svigagtig Justermester, og som den bestemte skulde tilfalde Skolen1). Magistratens Omsorg for denne kan derfor ikke bestrides, og Stenen over Skolens Dør giver altsaa Stadens Øvrighed netop den Ære, der tilkom­ mer den, og som ikke er saa helt ringe. Haandværkerne var ikke kommet ret langt med de­ res Arbejde paa det nye Skolehus, før der meldte sig en Ansøger til Embedet2). Han hed Hans Thomsen Ammits- bøll og havde i 13 Aar holdt Skole paa Blegdammen. En Privatskole havde der altsaa været derude. Hans Thom­ sen blev straks antaget og fik allerede den 18. Nov. 1761 sin Instruks udfærdiget3). Den er ret uinteressant, idet den væsentlig er et Opkog af de vigtigste Bestemmelser i Forordning af 1 2 . Juni 1716 om Skoler og Skoleholdere i København. Af Bestemmelser, som særlig gjaldt Bleg­ damsskolen, kan mærkes, at Skoleholderen »alle Søgne- Dage« skal undervise Ungdommen i Læsning, Skrivning og Regning og i »deres Saligheds Sag«. Han er berettiget til at akkordere med Forældrene, »som han og de bedst kunne forenes«, om Betaling for Undervisningen; men fattige Børn, som Magistraten henviser til ham, skal han undervise gratis, »og det med samme Vigilence, som det sker med de, der kan betale«. Han faar Skolehuset til Afbenyttelse og Beboelse og Brugsret til Haven. Penge­ løn staar der intet om; den blev de første Aar 10 Rdl. halvaarlig, senere 25 Rdl. aarlig, beregnet som 5 pCt. af Skolens Kapital; da den 1769 atter gaar ned til 20 Rdl.

9 Magistratens Resolutionsprotokol, % 1763. 2) Smat. u /n 176 1. *) Magistratens Kopibog 18/n 176 1.