HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række_I h5

Blegdamsskolens ældste Historie

80

aarlig, siges det at skyldes »Renternes Nedfald«, — fra 5 til 4 pCt. Skolens Forhold var meget beskedne. 12. Blegdam laa omtrent midt paa Blegdamsvejen og strakte sig fra denne Vej ned til Sortedamssøen. Hele Grunden var omtrent et P a r Tønder Land, men heraf blev langt det meste solgt fra straks, saa at der til Skolens Bygninger, Gaardsplads og Have kun blev ca. en Skæppe Land tilbage. Dette Areal grænsede op til Blegdamsvejen; paa modsat Side af denne laa baade dengang og næsten 150 Aar derefter den aabne Fælled, hvor et Vandhul, som endnu vil mindes, betegnede Stedet som det laveste i Bleg- damsterrainet. Fugtighed og Blæst var Følgen af denne Beliggenhed, og Gang paa Gang er disse to Fjender paa Spil og gør Ulykker. Fugtigheden er allerede tidligere nævnt og er vel nok den værste; Blæsten har sær­ lig travlt med et Plankeværk, der afgrænsede Skolens Grund ud mod Vejen. Atter og atter er det »af Stormen omblæst« og maa repareres. En Port i dette Planke­ værk gav Adgang til Skolegaarden. I denne fandtes en Brønd med Pumpe og en Latrinkule; dette Naboskab vedvarede i omtrent 25 Aar, men saa var man ogsaa kom­ met til Klarhed over, at Vandet ikke var godt for Skole­ holderens eller Børnenes Sundhed, hvorfor man fyldte Brønden og lagde Pumpen op paa Loftet, hvor en Inven­ tarieliste fra Aarhundredets Slutning præsenterer os den. Selve Skolehuset, over hvis Indgangsdør den ovenfor nævnte Sten med Indskrift var anbragt, var en lille eneta­ ges, grundmuret Bygning. Den var omtrent 16 X 20 Alen i ydre Maal og havde 13 dobbelte Vinduer, hvert med 48 blyindfattede Ruder. Der fandtes to rummelige Skole­ stuer, opvarmede af en Bilæggerovn, der var anbragt i en Aabning i den Væg, der adskilte Stuerne, samt et Par Væ­ relser til Læreren og et Køkken med Bagerovn. Det var ikke for at skaffe Mulighed for en Klasseinddeling i mo

Made with