FredensMolle_1905

12

ROLLUF HOOGKERCK eller andre Varer, som til samme Værks Fornødenhed behøves at indføre«. Det var et meget snildt Træk, ti idet han herved gav Staten Udsigt til en Indtægt, fik han den uvilkaarligt over paa sin Side, gjorde den til sin Allierede i Stormløbet mod de Eneberettigede. De to andre Syderier havde Toldfrihed overfor alle de Raa- materialer, de behøvede fra Udlandet. Men kunde Hoogkerck bestaa uden denne Begunstigelse, maatte og- saa de andre kunne betale den paagjældende Told, saa- ledes som det ogsaa senere (fra 1704) blev bestemt. Under 3. Janua r 1702 fik Hoogkerck det ønskede Privi­ legium, hvori der udtrykkeligt stod, at hans Sæbesyderi skulde betale den tilbudte Told. Hoogkerck var imidlertid ingen formuende Mand. Han kunde ikke ved egne Midler rejse det nye Sæbe­ syderi paa Kristianshavn. Privilegiet lød derfor ogsaa paa ham »og Interessenter«, hvad der senere kom til at spille en Rolle, og som Interessenter indtraadte Urte­ kræmmer Hans Bochmann og — i alt Fald for en Tid — en D. Klevenow. I teknisk Henseende bares Fore­ tagendet imidlertid udelukkende af Hoogkerck, han for­ pligtede sig til som Sæbemester ved Værket at forblive, saa længe Gud gav ham Liv og Helbred. Og Værket trivedes, ja saa godt gik det, at Hoogkerck gjærne vilde have det for sig selv. Da Hans Bochmann døde — for­ mentlig i 1717 — søgte han derfor, vistnok vel ivrigt at trænge Enken ud af Interessentskabet. Han anmassede sig Direktionen, hedder det, var selvraadig og uvillig overfor sin Medinteressent; det sagdes bl. A., at han ikke vilde lade hende bekomme saa megen Sæbe fra det Værk, hun var Medejer af, som hun til sin Krambod og sin