FredensMolle_1905

70

JOSEPH OWEN Der blev imidlertid ikke taget Hensyn hertil. Told- tarifen udkom den 1. Maj 1838 i uforandret Skikkelse med Hensyn til de heromhandlede Punkter, og nu ind­ gav Owen Ansøgning paa Ansøgning om Erstatning for det Tab, der herved paaførtes ham. Hans kemiske Fabrik havde gavnet Landet; ved hans Virksomhed var en Række nyttige Kemikalier bleven væsentlig billigere, Svovlsyre, der for havde kostet 14 å 16 Sk. pr. Pund, solgte han for 8 å 9 Sk. Pundet, men desuagtet var der ved den nye Tarif bleven gjort Alt for at ødelægge ham. Tolden paa Svovlsyre var pr. 100 Pd. nedsat fra 2 Rd. 48 Sk. til 1 Rd. 24 Sk., paa Salmiak fra 6 Rd. 64 Sk. til 3 Rd. 12 Sk., paa Stangsæbe fra 4 Rd. 16 Sk. til 2 Rd. 48 Sk. o. s. v., ja Soda, paa hvilken Tolden havde været 51Vs Sk. pr. 100 Pd., var given helt fri, og disse Toldnedsættelser gjorde, at ogsaa de Udfør- selsgodtgjorelser, han hidtil havde haft, paa tilsvarende Maade bleve forringede. Desuagtet kunde han umuligt ophøre med sin Virksomhed, hvad der formentlig vilde være det rigtigste; han var bunden bl. A. af Hensynet til sin store Familie; han maatte kæmpe mod den truende Storm. Men just derfor havde han Krav paa Erstatning, der muligvis kunde gives ham ved Udfør- selspræmier eller ved et billigt Statslaan. Han søgte herom i 1838, og han søgte herom i 1839; han ansøgte hos Generaltoldkammer- og Kommerce-Kollegiet, og han ansøgte direkte hos Kongen, der i Oktober 1839 paa­ lagde Kollegiet at udtale sig om Sagen, hvad det dog først naaede at gjore i en Forestilling til Kongen af 2. Juni 1840.

Made with