FredensMolle_1905

TIDEN FRA 1846 TIL 1862. N u ejedes Fredens Mølle ikke længere af Grosserer Joseph Owen, men af Aktieselskabet »Fredens Mølles Fabriker«, og dog var Forandringen i Virkelig­ heden mere formel end reel. Det var stadig Grosserer Owen, der styrede. Den af ham udstedte Indbydelse heftedes som »Grundbetingelser« til Selskabets Love, og den gav ham for de ti Aar, hans Rentegaranti varede, »den øverste Direktion og Ledning af Fabrikens Anlig­ gender og Drift«. Vel skulde Selskabet udnævne to Direktører ved hans Side, en handelskyndig og en fa­ brikkyndig, ikke at tale om en Kontrolkomite, men den »øverste« Direktion var og blev hans, saaledes at han endog havde Ret til i sit Sted at substituere en af sine to Sonner. Efter Indbydelsen skulde jo en Tredje­ del af Fabrikernes aarlige Overskud stadig tilfalde ham, d. v. s. først ham og efter hans Død hans Arvinger. Og saa var der desuden et ikke ringe Samkvem mel­ lem »Fredens Mølles Fabriker« og Handelshuset Joseph Owen, der fra 1849 hed »Joseph Owen & Sonner«. I det nævnte Aar optog han Sonnerne George Charles Owen (f. 29. November 1816) og Frederick Owen (f. 4. April 1818) i sit Firma, og det var den Sidste, der

Made with