GeorgBrandesLevned_1908

Udlændighedens Afslutning 3 af de gamle Studier over Lassalle fra 1874—75, da Forlæg­ geren Hegel endelig gik ind paa Udgivelsen af en Bog om ham. Forgæves afbrød jeg Arbejdet nogen Tid i Haab om nye Oplysninger fra Dr. Oldenberg; denne lod mig fra Marienbad vide, at de Notitser, jeg havde udbedt mig fra ham, vilde fylde Ark og tage ham mange Dage. Først senere fik jeg mundligt meddelt hvad han vidste, men hvad kun delvis egnede sig til at offenliggøres. Til Nytte under Udarbejdelsen var mig den tidligere nævnte Sagfører Martini fra Danzig, en gammel Revolutionær fra 1848, der rørte mig ved den Taknemmelighed, han nærede imod mig for mit ældste tyske Skrift om Lassalle. Han havde allerede været prøjsisk Dommer i 48, da han tog Del i Opstanden i Baden og derfor blev dømt til nitten Maane- ders Fængsel. Det forfriskede mit Sind at staa i Forbindelse med en saadan Mand. Han følte, jeg delte hans lidenskabe­ lige Frihedsbegejstring, og han delte min, om den end var anderledes artet. Jeg havde snart samtidigt at rette Korrekturer paa Hoved­ strømninger I paa Tysk, Lassalle paa Dansk, Moderne Geister paa Tysk. Desuden skrev jeg Correspondancer til det dan­ ske Morgenbladet, der fra 1. Januar 1881 aabnede sig for mig, men rigtignok var saa daarligt stillet, at det blot kunde betale mellem 3 og 4 Øre pr. Linje, og til Kristiania-Dag- bladet, hvor jeg i en Artikel Norske Anmeldere om dansk Literatur, der affødte en hel Fejde, tog Niels Lyhne i For­ svar mod en Del norske Bedømmere af danske Bøger og Forhold, bl. a. Damerne Fru Vullum og Fru Mathilde Schiøtt. Man stod vildfarende overfor hvad man kaldte Jacobsens Pessimisme. Det foresvævede den norske Almenhed, at et tragisk Livssyn maaske kunde egne sig for et nedslaaet og formentlig forfinet Land som Danmark eller for et politisk undertrykt og sædelig opløst Land som Frankrig under Kejser

Made with