GeorgBrandesLevned_1908

98

Stor Foredragsrejse Endelig fik jeg en Fiacre og naaede Ganghofers Hus. I Forstuen sendte jeg Pigen, som lukkede op for mig, bort, lagde min Krans paa et Bord og dækkede den under et Lag af Overfrakker og Pelse, jeg tog ned fra Knagerne. Imid­ lertid, min Blufærdighed nyttede mig intet. Fru Ganghofer, som nogle Øjeblikke senere gik igennem Forstuen, opdagede Corpus delicti under Uordenen og bragte den muntert ind til det lystige Selskab, som ikke glemte at drille mig med den. Da vi sent paa Natten brød op, blev jeg samvittig­ hedsfuldt paany belæsset med hin omfangsrige Gave fra kvindelig Haand, og der blev skemtet med denne min por- tative Hæder lige til vi naaede Hotellets Port og jeg ringede med Kransen paa Ryggen. Jeg havde gemt og glemt den i min Kuffert, da ved den russiske Grænse den ransagende Toldembedsmand op­ dagede den. En af dem iagttog først den, saa mig med kritiske Blikke, indtil han gav Resultatet af sine Overvejelser Luft i et til en Kollega henkastet Udbrud, af hvilket jeg forstod Ordet: Tenor! For Virtuoser som for adskillige Digtere af Andersens Type betegner Kranse og Komplimenter jo Højdepunkterne i deres Eksistens. Jeg kunde ikke lade være til Sammen­ ligning at mindes de Par lykkelige Øjeblikke, jeg havde havt i mit Liv, de faa Øjeblikke af heftig, næsten dræbende Fryd; de lignede visselig ikke disse. 4. Alligevel havde jeg et aandeligt Udbytte af mit Ophold i Wien. Et Bekendtskab, der rørte mig, var det med den gamle Digter Ludwig August Frankl (von Hochwart), der havde kendt Oehlenschlager og H. C. Ørsted og som i sin Tid