GeorgBrandesLevned_1908

Stor Foredragsrejse 99 under Revolutionen havde skrevet det første censurfrie Digt. Han gjorde en stor Middag for mig. Hos Forfatteren Karl Emil Franzos, der var en gammel Bekendt af mig, traf jeg flere Gange den hæderkronede, mer end firsindstyveaarige Digter Eduard von Bauernfeld, det gamle fine og smukke Østerrig i Menneskeskikkelse. Den elskværdige Anton Bet- telheim ledsagede mig en sildig Aften til en Knejpe, hvor vi havde sat Ludwig Anzengruber Stævne, hvem jeg længe havde anerkendt og beundret. Da jeg i Samtalens Løb sagde til ham, at noget af Naturgrunden i hans saa oprindelige Væsen mindede mig om Gottfried Keller, udbrød han straalende: Bitie, schimpfen Sie weiter! Han sad der hyllet i Tobaks­ røg med sit Bæger for sig og lignede en skarpsindig, ver- densfremmed Faun med Skelmen bag Øret. Baronesse Todesco tog mig en Aften med i Burgteatret, hvor jeg saa et Glimt af Charlotte Wolter, dog kun som Verdensdame i en lille Rolle, der intet Begreb gav mig om hendes Storhed. Men her havde jeg Lejlighed til efter otte Aars Forløb at hilse paa Adolf Wilbrandt, som var bleven Burgteatrets Direktør. Uforglemmeligt var desuden Ind­ trykket af Sonnenthal som Risler i Daudets Fromont & Risler. Jeg har ikke set mere fuldendt Kunst end hans Spil som denne godmodige og hæderlige, ganske jævne Mand, baade da han er tryg, som under Dansen, hvor han bliver svimmel og tørrer sin Pande, og siden, da han véd, at hans Hustru har bedraget ham, og tvinger hende til at give Juvelerne tilbage. Han dannede en afgjort Modsætning til min Ven Le­ winsky, indtagende som han var. Man maatte se ham som den elskværdige Bonvivant i George Sands Markien a f Vil- ■lemer for at fornemme hans Uimodstaaelighed. Lewinsky derimod definerede hele sit Væsen en Dag, da han sagde: In mich wird sich kein Stubenmädchen verlieben. Jeg min- 7 *