GeorgBrandesLevned_1908

Stor Foredragsrejse 105 var bleven Drachmann meddelt. Han havde n em lig ..............Da han nu kom hjem og hørte dette Kæmpesludder ( Riesentratsch ), var han bleven meget opbragt derover og havde sagt Drachmann den hele rigtige Sam­ menhæng. Ligefuldt havde Drachmann bestandig kun sagt dette ene: „Du har altsaa fra Franzos, at Brandes har sagt til ham, at jeg er Antisemit Det maa Du give mig skriftligt“ osv. Det bør ikke forties, at saavel Holger Drachmann som Fru Emmy Drachmann en Del Aar derefter fuldstændigt for­ trød denne urimelige og meningsløse Agitation. Professor Gompertz og hans Frue fulgte mig til Stationen, da jeg rejste. Det var uden Tvivl det værdifuldeste Men­ neskepar, jeg i Wien havde lært at kende. Da Professor Gompertz paa Spørgsmaalet, hvor længe jeg agtede at op­ holde mig i Varshav fik Svaret: Helst en fjorten Dages Tid, undrede han sig over, at jeg gav denne By et saadant For­ trin for Wien. Og han maatte det ogsaa: Neppe nogensteds var jeg bleven fejret som i Wien; Byens ypperligste Mænd havde jeg lært at kende. Stadigt hørte jeg der disse smig­ rende Ord: „De er den første nulevende Kritiker“, og det fra sagkyndige Folks Læber. Det maatte da undre, at jeg i mine Tanker gav en anden By, jeg end ikke kendte, For­ trinet. Men det beroede paa, at der i de blotte Navne: Polen og Varshav for mig var en Art Trolddom. Hele mit Væsen strømmede det Folk i Møde, hvori jeg efter gammel Over­ levering saa det uretfærdigt undertrykte Martyrfolk og Fri­ hedens Riddervagt i Europa. Og det havde glædet mig at erfare, hvor kendt og yndet jeg i dette Folk var. 9. Efter Dags og Nats Rejse kom jeg om Morgenen den 4. Februar 1885 for første Gang til Varshav. Benni modtog