GeorgBrandesLevned_1908

Udlændighedens Afslutning 5 Rum og anstrengte min Stemme for at høres, hvoraf Følgen var den dobbelte, at et rungende Ekko overdøvede min Tale og at jeg selv blev hæs. Næste Gang, da jeg nød­ tvungen maatte hviske, forstodes jeg bedre. Som indbudt af de Tyske saa jeg i Posen intet til Polakkerne, til hvem jeg senere i mit Liv skulde komme i saa nært et Forhold. Jeg havde ondt af dem: Her hvor hele den store Befolkning talte Polsk, stod de polske Navne stadigt under de tyske paa Gadehjørnerne. Det var ogsaa ret vemodigt, at medens det tyske Teater bredte sig paa en smuk stor Plads, naaede man til det polske over en Bag- gaard. Jeg overværede en Forestilling dér og kunde kun glæde mig ved en smuk, slank Skuespillerindes polske Ynde, da jeg ikke forstod noget af Sproget. 4. Der fulgte nogle Ugers selskabeligt Liv i Berlin; en morsom Aften med den franske Legationssekretær Hr. Ansidio, der fortalte underholdende om Ægypten og Sydhavsøerne; en anden med den tyske Maler Dietrich, der kom direkte fra Sofia og dér havde malt Fyrst Alexander af Bulgarien, der paa det Tidspunkt gjorde Statskup, snart derefter trod­ sede det russiske Formynderskab og siden lagde store Egen­ skaber for Dagen som Feltherre. — Der gaves et Festmaaltid i den literære Klub, hvor jeg sad mellem Spielhagen og den berømte Sindssygelæge Professor Westphal og gjorde en Mængde Politikeres og Journalisters Bekendtskab. 5. Det var min Agt at tage til Kjøbenhavn og der holde et Par Foredrag om Flaubert, som jeg i de Dage ivrigt