GeorgBrandesLevned_1908

Dansk Politik og Aandsliv 117 fordi den havde truffet Forberedelser til med Vaabenmagt at slaa et Oprør ned, hvorpaa Ingen havde tænkt osv. Jeg skrev nu adskillige Artikler, hvoriblandt en, Løver og Løveskind, blev trykt umiddelbart efter Statskupet. Mange andre Artikler, tilsyneladende spøgende, under forskellige Pseudonymer som F. J. Christiansen, exam. polyt. eller Valdemardine Brun, fulgte derefter. God Mening var der i en Artikel, jeg skrev, Allerunder­ danigst Bøn om Imprimatur, der krævede forudgaaende Censur genoprettet som en Art Kontor fo r Advarsler og Vink. Denne Censur skulde i Skribenternes egen Interesse med sit Rødkridt gøre smaa Antegnelser i Korrekturspalternes Margen Tre Maa- neders Fængsel paa sædvanlig Fangekost. E t Aars Forbed­ ringshus osv. Saa kunde Journalisten rette sig derefter, hvis han vilde, og lade være, hvis han foretrak den sorte Gryde. En større Artikel, Østrumelien og Danmark, i hvilken Hørup fandt det nødvendigt at stryge en 80 Linjer, følger her, som den oprindeligt var skrevet; den gengiver mit Ind­ tryk af Maaden, hvorpaa Statskupet i Danmark blev taget af den oppositionelle Befolkning og dens Førere. Øst-Rumelien og Danmark. Det er umuligt for en Dansk at læse de sidste Dages Meddelelser fra Øst-Rumelien uden at føle sit Hjerte banke stærkere ved Følelsen af, at hvilke Mangler det danske Folk end kan have, saa er dog dets moralske og politiske Overlegenhed utvivlsom overfor den øjensynligt halvvilde slaviske Nation, der bebor hine fjerne Egne. Lad det længe nok kunne siges med Rette, at den tyrkiske Regering, særligt i 1876, har behandlet det bulgariske Folk med ikke ringe Strenghed — de i den engelske liberale Presse saakaldte bulgariske Rædsler var et Udtryk for Strengheden — lad det længe nok kunne hævdes, at den nuværende tyrkiske Guvernør med hans Omgivelser ikke var den Regering, Befolk­ ningen ønskede — saa meget staar dog fast, at intet Folk har Lov til at tage sig selv til Rette. Og hvorledes har man baaret sig ad? Uden ringeste Ærbødighed for den af alle Stormagter underskrevne og garanterede Berliner-Overens

Made with