GeorgBrandesLevned_1908

118

Dansk Politik og Aandsliv komst af 1878, der fastslog, at fo r evig Tid skulde Sultanen af Tyrkiet være Øst-Rumeliens Suveræn, har Befolkningen fulgt sin egen Vilje, har i Egenraadighed troet at kunne og turde raade sig selv. Den har ikke forstaaet, at dens sande Styrke laa i at blive staaende p a a Lovens Grund, selv om denne Grund ikke altid blev respekteret af dens Regering. Et saadant Overgreb vil straffe sig selv, om ikke i Øjeblikket (thi Revolu­ tionen synes lykket) saa i Fremtiden; det skal nok vise sig, at der ingen Velsignelse er i Fremgangsmaader af den Art. Dette er et Folk, som øjensynligt ikke har vidst, hvad Styrke en hel Nation kan suge af sejg Taalmodighed. Det er et Folk, som øjensynligt ikke har begrebet, hvad Kraft der kan udfoldes under passiv Modstand. Det har manglet Tro paa, at en højere Styrelse nok leder alt til det Gode ad Lovens Vej; det har manglet den ædle Resignation i Ulykken, som i alle Kampe mellem Folk og Regering er og bliver Folkenes skønneste Smykke. Den Uvidenhed, i hvilken Sydeuropas Folk svæver om vort Fædre­ land og dets Forhold, er bekendt. Spurgte man en Rumelier om Kjøben- havn, vilde han maaske tro, man talte om en russisk Provinsby. I Al­ mindelighed kan dette Forhold jo være yderst ligegyldigt; men i Tilfælde som dette kan man ikke andet end beklage Danmarks afsides Beliggenhed og den Isolerthed, hvortil Sprogets ringe Udbredelse fordømmer det. Havde Rumelierne kendt blot noget til Danmark og danske Forhold, saa havde de havt et Eksempel for Øje paa, hvorledes et virkelig kristent og virkelig civiliseret Folk bærer sig ad under Forhold, hvori det ikke faar sin Vilje, og — hvem véd, om de da selv havde handlet saa lovløst og saa raat? Thi hvad har de gjort? Paa én og samme Dag har de i Kraft af en Aftale, der overrumplede Regeringen fuldstændigt, rejst sig i deres Hovedstad Filippopel og rundtom i hele Landet, saa Alt den 18de Sep­ tember om Aftenen stod i en eneste Oprørsflamme. Saa omhyggeligt var i Stilfærdighed Forberedelserne trufne, at medens man samtidigt paa ethvert Punkt i Landet styrtede den lovlige Myndighed, havde man overalt Mænd beredte til Overtagelse af Forvaltningen. Og saa klogt var Øje­ blikket valgt, at Signalet blev givet, netop som den østrumeliske Milits, der hemmeligt var vunden, fandtes samlet og ved sin Overgang til Oprøret beseglede den bestaaende Regerings Undergang. Fyrst Alexander af Bulgarien tvang man brutalt til at sætte sig i Spidsen for Bevægelsen ved ellers ikke at give ham andet Valg end det at takke af, og hvad den tyrkiske Guvernør angaar, Landets virkelige Regent, slog man ikke mindre lovstridigt en Klo i ham og kastede ham foreløbig i Hullet. Paa intet Punkt synes man da at have overvejet, om en saadan Fremgangsmaade var berettiget, om den ikke var overilet, allermindst om der i Længden kunde komme noget godt ud deraf. Det eneste, man synes at have