GeorgBrandesLevned_1908

Dansk Politik og Aandsliv 119 skænket en Tanke, var at faa gjort en hensynsløs Ende paa det bestaaende Styre. Havde man nu blot kunnet lidt mere Geografi og havde man kun havt saa megen politisk Interesse, at man f. Eks. havde læst de tyske Avisers Meddelelser om Danmark, vilde man sikkert have følt og for- staaet, at saadan bærer et virkelig religiøst og virkelig oplyst Folk sig ikke ad. Man havde da forstaaet, at Opgaven var at trætte Regeringen, ikke at jage den bort med Vold. Man havde i saa Fald lært et Folk at kende, som i fulde ti Aar med mandig Ro har baaret Trykket af en højst upopulær Regering, medens der kun er hengaaet syv Aar, siden Berliner­ kongressen indsatte Rumeliens nye Styre. Den rumeliske Guvernør holdt sig strengt til Loven; ikke desmindre jog man ham bort og indsatte samme Dag en provisorisk Regering. Her vilde man have lært et Foik at kende, i hvilket der trods de Styrendes mindre nænsomme Forhold til det Lovbestemte, ikke findes nogetsomhelst andet Provisorisk end Finansloven. Det rumeliske Folk har ikke forstaaet den store Kunst at vente. Istedenfor at vente, til Brugen af Rifler blev forbudt og Skytteforeningerne opløste og da at danne hvad en Taler med Rette har kaldt de ikke stort mindre imponerende Riffelforeninger uden Rifler, har man brudt løs paa et Tidspunkt, da Regeringen endnu ikke havde sagt sit sidste Ord eller gjort sit yderligste Skridt. Istedenfor paa Lovens Grund at vise sin Mand dom ved ikke at ansøge Regeringen om Tilladelse til at skyde (men natur­ ligvis da heller ikke skyde) har man erklæret at ville skyde Autoriteterne ned som Hunde, hvis de vovede at kny. Istedenfor at true med Riflerne, lade sig stævne for Retten og for Dommerne snildelig fragaa nogensinde at have tænkt paa Rifler, har man uden videre ladet dem og brugt dem. Istedenfor at mødes atter og atter som frie Mænd, tale djærve Ord, raabe mangt et rungende nifoldigt Hurra for den gode Sag og endelig til Slut­ ning synge et Omkvæd af dette Indhold: har man uden videre bemægtiget sig Hans Excellence den tyrkiske Guvernør, Gavril Paschas Person og kastet ham i et Fængsel, der ikke synes stort bedre end en dansk Varetægtsarrest. Pinligst virker det ved Læsningen af de fremmede Blades Beret­ ninger, at de herskende Tyrker aldeles ikke synes at være optraadt paa nogen særlig udæskende eller uforskammet Muade. Des ubegribeligere bliver det, at Opstandens Fører, en Doktor Stransky, har kunnet tro sig berettiget til at handle, som han har gjort. Heller ikke han har kendt til den sindige og sejge Hævden af Folkerettighederne, som er vor Stolthed Ned med Gavril, den Tyrk fra Konstantinopel! Vi vil ingen Gavril Pascha ha’ her i Filippopel!