GeorgBrandesLevned_1908

Dansk Politik og Aandsliv 121 Det første er dens Mangel paa Alvor. Man har ikke ventet, til Situationen blev alvorlig, allermindst til den var præget af, hvad en Taler nylig med Rette kaldte „den dybeste Alvor“. Ogsaa vi Danske gør vor Pligt, naar det bliver „den dybeste Alvor“. Heldigvis ved vi, at der endnu er temmelig langt igen. I Rumelien derimod har man gjort mere end sin Pligt, andet end sin Pligt — og det som i Leg, før den dybeste Alvors Stund var slaaet. Det andet Punkt, der maa være enhver Dansk imod ved den rume- liske Omvæltning, er den snigende Lydløshed, hvormed den er kommen over Regeringen. Det var altid god dansk Skik at røre Tromme, før man faldt over en Gert. Men hist! Hverken Trommer eller Trompeter! Hverken Taler eller „Hør ham!“ Hverken Sange eller Jubel! Ikke engang et eneste nifoldigt, hjerteligt Hurraraab — før bagefter! Canova lavede engang en Løve af Smør. Siden da er det vist aldrig lykkedes Nogen. Der er vel faa Danske, der ikke betragter det som en Nødvendighed i Kraft af Folke- temperamentet og desuden som en Lykke, at Forfatnings­ kampen fik det snigende Forløb, den fik. Den tog jo fulde seksten Aar endnu. Havde Folket imidlertid sat mere ind paa at hævde sin Værdighed, saa havde Sejren, da den blev vundet, betydet en Stigen i Kultur, medens den nu blev kulturelt aldeles betydningsløs. 2 . Foraaret bragte to store Digteres Død, Victor Hugos og J. P. Jacobsens. Den førstes rørte mig. Den sidstes gik mig naturligvis mest til Hjerte, skønt den forløste ham fra Kvaler. Min Bog om Berlin, hvori mange Afsnit var nye, alle omhyggeligt gennemarbejdede, tog mig Aaret igennem megen Tid. Den udgaves i Hefter og skulde udkomme til Jul. Medens den i Originalsproget fra først af kun fik to hun­ drede Subskribenter, vakte dens enkelte Afsnit stor Opmærk­ somhed i den russiske Oversættelse. Kapitler deraf blev, efter at et Stykke havde været trykt i Vestnik Jevropi, tele­ grafisk forudbestilte til de store Revuer, der efter Oversæt