GeorgBrandesLevned_1908

122 Dansk Politik og Aandsliv terens Udtryk „tog Alt ubeset med Kyshaand.“ Noget Hono­ rar fik Forfatteren naturligvis ikke. Des mere rørt blev jeg, da det polske Tidsskrift Kraj i Petersborg, af hvilket jeg havde udbedt mig en lille Sum for en Artikel om Victor Hugo, sendte mig den dobbelte med den Motivering, at mindre kunde man ikke byde mig. Jeg holdt Foredrag paa Universitetet om Polens roman­ tiske Literatur i det 19. Aarhundrede og samtidigt enkelte Foredrag om Varshav for Studenter og Arbejdere, skrev desuden en større Artikel om Arne Garborg, hvori et Par uskyldige Linjer om Kønssædelighed vakte heftigt Anstød. En Mand, der Livet igennem forfulgte mig med smaaligt og giftigt Had, fik en Mand, der hidtil havde været min Ven, til at imødegaa Stedet i en vidtløftig Afhandling og videre til at fortsætte Debatten med fuldstændigt Brud paa den mellem os hidtil fastholdte venskabelige Tone, da jeg, vel vidende at Spørgsmaalet endnu ikke lod sig behandle, svarte indirekte med en større Artikel om Luther. Min Hensigt med den var dels at berøve Ægteskabet dets løjede Glans, dels at dække mig ved Hjælp af Luther, selve Stifteren af den danske Kirke, efter hvem den har Navn, dels at male denne Mand i hans friske, naive og grove Storhed, dels at stemple Hykle­ riet. Det forekom mig i de Dage uvist, om det 19. Aar­ hundrede i Fremtiden vilde kaldes Industriens eller Hykle­ riets Aarhundrede; thi det forekom mig vanskeligt at afgøre, hvilken Magt af de to det havde drevet til størst Fuldkom­ menhed. Artiklen om Luther blev heftigt misbilliget af Mænd og Kvinder, der hidtil havde vist mig Sympati. En ny Udgave af Kritiker og Portræter var bleven nød­ vendig. I Tidsrummet 1870—1885 var Bogen bleven udsolgt i 750 Eksemplarer, og der skulde trykkes 750 paany, som endnu 23 Aar derefter ikke er udsolgte. Mit Held i Dan

Made with