GeorgBrandesLevned_1908

Sommerferie og Efteraarskampe 131 end dem har man i Japan altid truffet Dyrefysiognomierne og Dyrebevægelserne paa en Prik. Et Broncekunstværk uden Mage var en mægtig Klump af Skildpadder, store og smaa, klavrende over hinanden. Man kunde tro det støbt over en Virkelighed, til man opdagede den bevidste Kunst- neraand, der havde raadet i Anordningens tilsyneladende Til­ fældighed. I de Billedbøger, Firmaet paa Bestilling havde ladet udføre i Japan, var den Sikkerhed, med hvilken Dyrenes mindste Bevægelser var gengivne, frappant. Naar den japan­ ske Kunstner vil tegne den Bevægelse, med hvilken en be­ stemt Fugl fra sin Flugt nedlader sig paa en Gren, saa gør han indtil hundrede Udkast efter Naturen, kasserer de 99 og bevarer kun den mest karakteristiske Skitse for sin Bil­ ledbog. Mærkeligt levende og i deres Art fuldt saa betydelige som de gamle Grækeres Arbejder af lignende Art, var en meget stor Mængde Masker, dels karakteristiske, dels fanta­ stiske. De japanske Skuespillere bærer som de gamle græske Masker paa Scenen. I den Omhu, der var anvendt paa dem, sporedes Folkets dybe Kunstsans. Endnu stærkere maaske i de Forsiringer af Sabelskeder og især af Kaardernes Parerplader, af hvilke Pächter havde udstillet et stort Antal. Denne Udsmykning endog af saa lidet iøjnefaldende Brugs­ genstande som Parerpladen mindede atter i høj Grad om den kunstneriske Ømhed, med hvilken de antike Brugs­ genstande er behandlede, som blev fundne i Pompeji og nu opbevares i Neapels Nationalmuseum. Hr. Pächter, der som kyndig Fører viste mig om paa Udstillingen, talte til mig om Karl Madsen som om den sjældneste Kender af japansk Arbejde og bad mig sige ham, at Pächter med Glæde vilde give ham titusind Mark om Aaret, blot Madsen nogle Gange aarligt vilde rejse til de 9*