GeorgBrandesLevned_1908

Sommerferie og Efteraarskampe 133 væsenligste Indvendinger, dem, der stammer fra Erindringen om Vokskabinetter, fra Læsningen af æstetiske Systemer osv. Det er utvivlsomt, at vort Øje er blevet afvant med det Naturlige, ligesom de nyere Tiders Billedhuggere har mistet Færdigheden til selv at give deres Arbejder Farvernes Liv. Og dog holdt Evnen og Vanen til at forsyne Billedværker med Farve sig langt ind i Renæssancetiden. Treu havde i et eget lille Kabinet i Skulptursamlingen udstillet Vidnesbyrd nok derom. Donatellos eller Lucca della Robbias Arbejder af denne Art kender Enhver, der har besøgt Italien. Treu havde ved Siden af hinanden stillet antike Statuer, som vi sædvanlig ser dem, i Gibs, og de samme, saaledes farvede som de i Oldtiden synes at have været, og det var forunderligt at iagttage, hvor Skikkelserne vandt derved, hvilket Liv de fik. Gibsafstøbningerne ved Siden af dem blev livløse. Alle hine gamle taabelige Teorier, der paa Hegels Tid var i Flor, om den græske Statues Blikløshed, om den særegne Vemod, som denne Mangel af Blik gav Figurerne, sank i Jorden som bare Snak. Aldrig, uden Und­ tagelse aldrig, har en antik Kunstner dannet en Statue uden Øje, som vi kender det fra de Nyeres Antil^iseren. Tvært­ imod, Øjet har været behandlet i særegent Materiale, og naar Emaljen saa var udfaldet af den fundne Statue, bildte man sig ind, der oprindelig havde været en Hulhed. Undertiden forstod man først det antike Kunstværk ret efter at Farvelægningen var forsøgt. Saaledes havde en antik Medusa-Maske i sin Farveløshed en uforholdsmæssig stor og uskøn Mund; efter at Farven var paasat, blev Mundens Form forskellig, den hvide Farve lod Tænderne træde frem, og Lyset brød sig helt anderledes. Ved en forsøgt Istand­ sættelse af den i Olympia fundne Hermes saas det, at dersom Kappen, der hviler over en Træstamme, holdtes hvid ligesom Statuen, forstyrrede og skadede den Indtrykket ved at vokse