GeorgBrandesLevned_1908

134 Sommerferie og Efteraarskampe sammen med Figuren; var Kappen derimod stærkt rød, dan­ nede den som en Baggrund, fra hvilken den hvide, nøgne Skikkelse sprang frem. Intetsteds viste sig som i Dresden Betimeligheden og Nødvendigheden af ny Fremgangsmaader i Billedhugger­ kunsten. Næsten alt, hvad der fandtes af offenlige Mindes­ mærker i Byen, frembød det elendigste Skue. Den hvide, porøse Sandsten, man fortrinsvis har anvendt, indsugede Støv og Skarn, Sod og Kulpartikler i en saadan Grad, at man efter faa Aars Forløb ikke kunde skelne et Ansigtstræk i Figurernes Aasyn. Den lange Række af store Statuer paa den katolske Kirke og paa Zwinger var nu slet ikke andet end store, uformelige Smudsklatter. Havde disse Figurer skullet holde sig, saa havde man maattet gribe til et helt andet Materiale, farvet Porcellæn å la Lucca della Robbia f. Eks.; som de nu stod, var de Skampletter for Byen, istedet- for Prydelser. Saa lidet havde den hvide Sandsten vist sig brugbar, at Schillings fire berømte Grupper paa Trappen op til den Briihl’ske Terrasse — Morgen, Middag, Aften og Nat —, der først blev opstillede i Slutningen afTredserne og Begyn­ delsen af Halvfjerdserne, ved Aaret 1880 allerede var i den Grad besudlede, at Kunstneren (der iøvrigt var en fanatisk Modstander af Farvens Anvendelse paa Billedhuggerkunst) faldt paa det fortvivlede Indfald at forgylde dem helt og holdent — hvorved al deres Skønhed er gaaet tabt. Lyset bryder sig paa den urimeligste Maade mod de forgyldte Fla­ der, og det hele ser ligesaa livløst som fordringsfuldt ud. 3. Fra Dresden gik jeg paa en Dag til Karlsbad for at hilse paa min Værtinde fra Varshav, Fru Brzceziriska. Saaledes