GeorgBrandesLevned_1908

136 Sommerferie og Efteraarskampe var bosat i Paris, men hvem jeg i sin Tid havde truffet i Berlin. Senere var Fru Fanny Ephrussi forbleven i Berø­ ring med mig og havde bl. A. holdt mig å jour med de dengang opsigtvækkende Foreteelser i fransk Literatur fra Theuriet til Verlaine. I den med Luksus udstyrede Villa ved Vierwaldstadter- søen traf jeg et stort og interessant Pariserselskab, som be­ stod af indbudte Gæster, der næsten alle er forblevne i aarelang Forbindelse med mig, hyppigt gensete under mine Ophold i Frankrig. Der var Prinsesse Mathildes Plejedatter, Madame de Girardin, en livfuld Italienerinde, Datter af General Vimercati, med de italienske Damers ligefremme Væsen. Der var den Mand, hun ikke længe derefter skulde ægte, Louis Ganderax, smuk, statelig, nu for Tiden Direktør af den udmærkede Revue cLe Paris , dengang kun kendt som Forfatter af det lille Skuespil Pepa , som jeg senere har set opført i Stock­ holm. Ogsaa hans Broder, der sidenhen blev en høj Mini- sterialembedsmand, kom tilMeggen. Videre boede der Madame Genéviéve Bizet, Enke efter Carmens Komponist, med sin Søn, som da endnu var Barn, en fortryllende Dame, af hvis Venskab for Livet jeg tør rose mig. Det nervøse tic, der jævnlig løber hen over hendes Ansigt, misklæder hende saa lidt som det misklædte Stuart Mill. Ved Bordet samledes daglig med hende Advokaten Straus, den kloge og dygtige Mand, der Aaret efter blev hendes Ægtefælle. Han havde noget besynderlig fast ved sit Blik; det forekom En, som spottede han indvendigt over hvad man sagde, indtil man erfor, at hans Øjne havde lidt, da under den fransk-tyske Krig en Granat faldt ned i et Blokhus, hvor han som Soldat befandt sig. Desuden kom jævnlig paa kortere eller længere Ophold Personer, der var paa Rejse i Schweiz, Husherrens to Brø

Made with