GeorgBrandesLevned_1908

Sommerferie og Efteraarskampe 147 Det var ni Aar siden, jeg havde set Snoilsky, og det glædede mig at gense hans smukke Skikkelse. Hans livfulde og naturlige Hustru saa jeg for første Gang. En Dag, da de havde spist hos os, kom Professor Retzius og Frue fra Stockholm til, og disse betydelige Mennesker blev vel mod­ tagne. Højst overraskende kom det mig derfor, da baade Professoren og Fruen ikke længe efter i Kraft af et politisk Omslag afbrød enhver Forbindelse med mig, ja optraadte som mine udtrykkelige Modstandere. — Snoilsky havde paa det Tidspunkt sin Ungdoms Zigøjnerstemninger bag sig, havde som varmtfølende svensk Patriot forherliget svenske Konge- og Krigs-Minder, og levede og aandede nu i de Stemninger, der gav sig Luft i Digte, som udtalte Medfølelse med den menige Mand, Den tjånande brodern og andre. Det var derfor ret naturligt, at han paa dette sit Udviklingstrin be­ tegnede det populære Foredrag, jeg da nylig havde holdt i Arbejdernes Læseselskab om Holberg, som det efter hans Mening Bedste, jeg nogensinde havde gjort. Af andre Svenske fik jeg i de Dage Besøg af Fru Edgren, som paa den Tid var mere knyttet til Danmark end nogensinde, og kort derefter af hendes smukke Veninde Fru von Vollmar og dennes Mand, den socialdemokratiske Fører. Fru v. Vollmar havde jeg jo kendt fra hun var ung Pige. Hun og hendes Mand forblev trofast forbundne med mig, hvor sjældent vi end saas. Desuden traf jeg i de Dage for første Gang den radikale Sociolog, Knut Wicksell, der delte mine Anskuelser i den da indledede Sædelighedsfejde. Af Norske lærte jeg Arne Garborg personligt at kende. Min Artikel om ham havde jo givet Anledning til Fejden, og paa dette Tidspunkt stemte vore Grundanskuelser vistnok næsten fuldt overens. Jeg nærede oprigtig Beundring for hans Oprindelighed og hans Vid, og kan kun beklage, at hans Udvikling senere har ført ham ad Veje, jeg ikke kunde 10 *