GeorgBrandesLevned_1908

148

, Sommerferie og Efteraarskampe følge. Han havde i Kjøbenhavn en Støtte i Amalie Skram og var som hjemme i det Skramske Hus. Den unge Skuespillerinde Ida Aalberg kom fra Finland og banede sig med sin vindende Personlighed Vej til de kjøbenhavnske Scener. Vi blev hurtigt bekendte. Straks efter sin Ankomst tilbragte hun en Aften i mit Hus med den svenske Sanger Algot Lange, Bissens, Walter Runebergs og Alexander Kielland, paa hvilken sidste hun gjorde et stærkt Indtryk. Da Talen en Dag kom paa Begrebet Lykke, sagde hun: „Jeg vil slet ikke være lykkelig, slet ikke leve idyllisk, er tilfreds med at spore Lykken af og til. Jeg vil lide Alt hvad jeg behøver at lide for at blive Kunstnerinde.“ Hun var da det finske Teaters første Kraft, men var i stadig Fremgang. Jeg indstuderede med hende den unge Frues Rolle i Girardins Le supplice d’une femme, som det føl­ gende Aar Titelrollen i Odette. Senere bragte jeg hende i Forbindelse med min Ven Josef Kainz, og hun spillede med ham paa tyske Scener. Marie Seebach havde tidligt lært hende Beherskelse af det tyske Sprog. 11. Det Efteraar var et af de ulykkeligste Afsnit i mit Liv. Det Had, der efterhaanden havde samlet sig i enkelte kjøben­ havnske Kredse mod mig personligt, gav sig pinlige Udslag, og dertil kom, at de offenlige Tilstande var nedslaaende. Jeg havde et frygteligt Indtryk af hvad man med et for­ skønnende Udtryk kaldte „dansk Politik“ og af den svage, uudviklede Befolknings Mangel paa Modstandskraft overfor Statskupet. Borgerstanden var mest slap og raa, Mændene i den herskende Kaste frække. Regeringen blev siden Januar ført paa Grundlag af en kongelig Ordinans endog uden Skinnet af Lovlighed.

Made with