GeorgBrandesLevned_1908

Sommerferie og Efteraarskampe 12 .

150

Da jeg heftigt længtes bort, var det mig vel tilpas, at man fra Varshav længe ivrigt havde opfordret mig til at vende tilbage og tale der, helst om Polens egen Literatur, som jeg efter Evne gennem Oversættelser havde sat mig ind i. Allerede i Decembers Begyndelse havde man fra Varshav telegrafisk anmodet mig om at afstaa en Del af min Indtægt til offenlige Foretagender, hvad jeg straks havde lovet. Saasnart man vidste, jeg havde besluttet at rejse, modtog jeg flere andre Anmodninger, som jeg gik ind paa, en om at give en Part af Indtægten til La Société générale des crèches, en om at give en anden Part til L’Oeuvre de secours des institutrices. Man bad mig, før min Afrejse skrive en Nytaarsartikel til Politiken. Den blev temmelig lang. Jeg anfører nogle Linjer af den: Nytaar, Nytaarsdrømme ! A deo rex! Det er udlagt: Kongen er af Gud, og har, ved Gud! Retten til frit at vælge sine Ministre. A rege lex ! Det er udlagt: Loven er ærlig, men Holden besværlig. Populus g rex ! Det er udlagt: Folket, en Flok Faar, der har Ret og fuld Frihed til at klippes. Ja, den staar, den stakkels gamle Verden, og hvert Nytaar lægger et Aar til dens Alder. Men til alt Held er det saa viseligt indrettet, at den med Aarene stedse bliver yngre. Ethvert Nytaar forynger den. Og det er Nytaarshaabet. At vente saa lidt godt som muligt, sikkert kun at regne paa ondt af al Slags, det er rigtigt, det kan aldrig skade; saa skuffes man mindst. Men Et skuffer ikke: egen Vilje , den ubrydelige, ja ubøjelige, aldrig at give tabt, altid at være hundrede Gange større end sin Skæbne. Ønsket om at en saadan Vilje maa vokse, det er Nytaarsønsket til det danske Folk.