GeorgBrandesLevned_1908

Sommerferie og Efteraarskampe 151 For mig selv skrev jeg Nytaarsdag: „Hvor er den tom, den Snak om Fremskridtet, hvor er Menneskeheden enfoldig og raa! Jeg vender i mit Sind stedse inderligere tilbage til min hero-worship, Dyrkelsen af de faa, som frembringer og forstaar. Saadan følte jeg nøjagtigt den Dag, jeg fyldte sytten Aar. Jeg husker det tydeligt, jeg gik i Snevejr og sagde til mig selv: Sneen ligger i mit Haar, men mægter ikke at hvidne det; der er langt igen. — Nu begynder mit Haar at hvidne, og jeg føler ligedan. Dengang havde jeg større Hang til at lyde og tjene et Geni end til selv at raade. Det sidste kom med Modenheden. Der gives kun ét afgørende paa Jorden: Vilje, ledet af Intelligens.“