GeorgBrandesLevned_1908

Udlændighedens Afslutning 9 nach til Berlin og opholdt sig der nødtvungent flere Uger. Hans Søn Jacob Sverdrup, der altid havde vist mig Hen­ givenhed, hentede mig til Faderen. Denne kendte ikke et Menneske i Berlin. Jeg besøgte ham hver Dag en Times Tid for at gøre mit til at opmuntre den Syge. Det, som først slog mig, var hvor upraktisk Johan Sverdrup var som rejsende; man skulde tro, han aldrig havde foretaget en Rejse før. Vanskeligt stillet som han var, havde han i Kaiserhof paa anden Sal taget en Række af de dyreste Værelser, en Hjørnestue til Salon, et Værelse til hvert af Familiens tre Medlemmer og endelig et Værelse alene til Kufferterne, der havde kunnet stilles paa Gangen. I Kreuznach havde han søgt Lindring for Ischias; ved Ankomsten til Berlin led han af Lungekatarrh. Jeg sendte ham min dygtige Læge, Dr. Lohlein, der behandlede ham og helbredte ham. Sverdrup lønnede ham fyrsteligt. Men hans Almenbefindende var elendigt. Lohlein sagde til mig: „Den gamle Herres Sygdom er Alderdomssvækkelse (han var 65 Aar gammel). Hjertet slaar yderst svagt. Der er intet derved at gøre“. Ikke desmindre besluttede Sver­ drup paa min indstændige Anmodning at standse i Hamborg for at raadspørge den berømte Dr. Eduard Cohen, der saa ofte blev kaldet til Friedrichsruh og hvem det lykkedes at helbrede Bismarck for hans Gigt. Jeg skrev et indtrængende Brev til Lægen, med hvem jeg oftere havde talt, oplyste ham om den Mands Værd, der kom for at raadspørge ham, sagde ham, hvor mange der vilde være ham taknemmelige for hvad han kunde gøre for Sverdrup, der dengang var det frisindede Norges Haab. Om det var Lægernes Kunst eller Sverdrups Natur alene, der gjorde det, er vel uvist; men han levede mer end ti Aar endnu. Dagene var dengang tunge for ham; de fulgte paa urolige Nætter. Næsten hver Aften blev Afrejsen bestemt til næste