GeorgBrandesLevned_1908

Andet Ophold i Polen 153 Pas blev raabt op før mit, indtil jeg var ene i Rummet. Jeg var allerede vis paa at blive tilbagevist; thi at jeg var den sidste, kunde umuligt være et Tilfælde. Da kom den højeste Embedsmand, saa mig ind i Øjnene, nævnte mit Navn og sagde paa Fransk: „Jeg er Polak. Alle Aviser er fulde af Deres Ankomst til Varshav. Kan jeg være Dem til nogen Nytte? underrette Deres Venner telegrafisk?“ — Imidlertid havde nogle underordnede aabnet min Kuffert og vilde ud­ tage Alt; men han sagde paa Russisk: Ingen Undersøgelse! 2 . Mine Værtsfolk modtog mig paa Banegaarden i Varshav. Den gamle Tjener kyssede heftigt mine Hænder og bragte mig Portnøglen paa et Sølvfad, som de erobrede Byers Bor­ gere i gamle Dage bragte Sejerherren den. Der fulgte smukke Dage, snart i Hjemmet med Brzeziriski, Benni, Gawalewicz, snart hos Leo, Redaktøren af Gazeta Polska , med Sienkie- wicz, snart hos den gode Horowitz, der ikke havde glemt sit Venskab for mig. Jeg lærte ret nøje adskillige Mænd at kende, hvem jeg under mit første Ophold kun flygtigere havde set, Mænd som Sicziski, Medlem af Nationalregeringen 1863, gammel Sibiriak, fast af Karakter, dæmpet og fin, Mænd som Boguslawski, der ligeledes havde maattet vandre til Sibirien paa sine Fødder, lænket til en Sidemand, nu en Journalist med Holdning, Værdighed og en noget ældre Tids patetiske Stil; dernæst Szymanowski, den gamle Forfatter og Redaktør, skabt til stille Borger i en rolig Stat, hvem Kosakkerne en Nat havde bortført fra hans Familie til en Landsby i Urål, hvor­ fra han et halvt Aar efter vendte tilbage uden at vide, hvor­ for han var bleven straffet; den muntre, joviale Komedie­ forfatter Lubowski, der under alle Skæbner bevarede sit Humør; Janiowski, Rogoszinskis Ledsager paa hans Op

Made with