GeorgBrandesLevned_1908

158 Andet Ophold i Polen gav mig efter det sidste afskyelige Aar i Kjøbenhavn min Frejdighed tilbage, ikke just min Selvtillid, thi den var ikke bleven svækket, men den dybe Følelse af, at aldeles Ingen­ ting afhang af min Stilling i Hjemmet, hvor uanselig den end var og blev. Jeg yndede ikke dengang store Ord og ynder dem lige saa lidet nu. Men jeg havde her i Varshav ikke blot gen­ fundet mit gamle Held, idet disse Foredrag, jeg med Uro og den omhyggeligste Agtpaagivenhed udarbejdede, lykkedes for mig. Jeg havde desuden den sikre Følelse af, at jeg for nogle Uger havde sat en hel Nation i Bevægelse, ikke blot havde vundet dens Yndest, men bragt den en Impuls. De Timer, da hine Foredrag blev indstuderede, er forblevne i min Erindring som nogle af de smukkeste, jeg har levet, intime som de var. Uden en enkelt Families Hengivenhed havde jeg aldrig kunnet tilfredsstille alle de Krav, jeg stillede til mig selv i sproglig Henseende og i Henseende til Diktionens Sikker­ hed. Endnu mindre havde jeg kunnet faa mine Foredrag oversatte paa Russisk til Apuchtins Censur i den korte Tid, der var mig levnet dertil. Frøken Jozefa Szebcko, som jeg under mit første Ophold i Alt havde set nogle Gange i Sel­ skab, havde med slaviske Damers Sprogtalent lært sig Dansk til Fuldkommenhed i det Aar, som var gaaet hen. Hun, der kunde Fransk langt bedre end jeg, var mig behjælpelig med Oversættelse til Fransk af hvert Blad, jeg skrev, alt som det kom fra min Pen. Hendes unge, 28aarige Moster, Sophie Rutkiewicz, et Vidunder af Godhed og Begejstring, oversatte samtidigt Blad for Blad paa Russisk, saa neppe havde jeg fuldendt mine Foredrag paa Dansk, før de forelaa udarbejdede i tre Sprog. Af de to Søstre Szebeko døde den da nittenaarige Lola, en Gazelle af Ynde, med den ganske unge Piges Slagfærdig-