GeorgBrandesLevned_1908

Andet Ophold i Polen 159 hed og Kækhed i sit Væsen, blot et Par Aar derefter. Den ældste gjorde, som ovenfor berørt, 25aarig, som hun den­ gang var, ikke blot paa mig, men paa alle, som kendte hende, Indtryk af overordenlig Karakter. Maleren Horo- witz sagde en Dag: „Ifald jeg skulde male en Heltinde, vilde jeg aldrig udbede mig anden Model end Frøken Jozefa.“ Og da man forelagde den unge Mosczinski et Album, hvori han blandt andre Spørgsmaal skulde besvare dette: Hvilke Egenskaber forlanger De af en Heroine? skrev han: Jeg vilde aldrig kræve andreend dem, min Kusine Jozefa har. Det var nødvendigt for mig at faa en Mængde Enkelt­ heder af polske Digtninge, som ikke eksisterede i noget mig tilgængeligt Sprog, oversatte fra Bladet paa Fransk, sammen­ ligne dem med andre og overveje dem kritisk, og det var mig ikke mindre nødvendigt at lære den korrekte Udtale af talrige, for en nordisk Tunge vanskelige, polske Navne. Desuden vilde jeg gennemgaa og indøve mine Foredrag paa Fransk, saaledes, at jeg forud var klar over enhver Be­ toning, enhver Pause, ethvert Forte og Piano. Ikke at jeg altid kom til at sige det, som det var indøvet; men jeg vilde ikke lade noget staa ugennemarbejdet. Aften efter Aften sad jeg da med Søstrene og deres unge Moster, der var utrættelige i deres Taalmodighed, i deres Hjem i Prôzna-Gaden, næsten uafbrudt arbejdende med Oversættelser fra Polsk og Gennem- gaaen af Fransk. Vi havde intet andet at spise end tørt Hvedebrød, drak dertil The og en Smule Vin; men de unge Damer holdt ud med mig, i Regelen til Kl. 1 eller 2, under­ tiden til Kl. 3 om Natten uden at Nogen af os følte sig slap. Det var en Arbejdsidyl, som jeg ikke har oplevet den før eller siden. De unge Piger var ikke mindre ivrige end jeg selv for at disse Foredrag skulde blive en Succès og helst mer end en Succès, og naar Vanskelighederne overvandtes

Made with