GeorgBrandesLevned_1908

160 Andet Ophold i Polen og Arbejdet skred frem, bredte ligesom en blid Ekstase sig i det lille Rum, og jeg for min Del følte, alt som Nerverne ud paa Natten overspændtes, under den lette Anstrengelse Glimt af en mig ganske ny Art aandig Lykke. 5. De Gange jeg i Slutningen af Marts 1886 talte i Raad- hussalen i Varshav, staar endnu for mig som nogle af mit Livs store Øjeblikke, i hvor mangfoldige Sale rundt om i Europa jeg end siden da har talt. Det at Æmnet var polsk, gjorde Udslaget. Straks jeg talte første Gang, var Salen overfuld af langt flere end de 1200, der sad. Alt var der: Literatur, Teater, Kunst, Aristokratiet, Ungdommen. I de første Rækker, hvor de fornemste Mænd og Kvinder navde faaet Plads, havde Øjet saare meget smukt at hvile paa. Paa min højre Side havde jeg Teatrets dygtige Kunstnere og smukke Skuespiller­ inder, paa min venstre Side de Mænd og Kvinder, jeg per­ sonligt havde indbudt. Man hilste mig med stærk Applaus. Da jeg havde talt fem Minutter, afbrødes jeg af en saadan Bifaldsstorm, at jeg maatte standse. Det var efter Sammenligningen af Polens Literatur med det bekendte Billede af Gabriel Max, Veronika- dugen med de tilsyneladende først lukkede, saa aabne Øjne. Man kaldte mig efter min Bortgang stadigt ind i Salen paany. De fornemme Damer stod med deres Stole i Haan­ den og slog dem i deres Iver mod Gulvet for at demonstrere, je g hørte Raab som: „Il faudrait lui élever des statues“ og andre lignende Tilraab. Det katolske Partis Chefer, Fyrst Lubomirski og Grev Przedczecki, kom at lykønske og ind­ byde mig.